vi kÆmper for guld
 

Hvorfor sportsernæring

Der er mange gode grunde til at være opmærksom på sin kost som seriøs sportsudøver. Det kan nemlig være den detalje, som optimerer det sidste frem mod den ypperste præstation.

En velvalgt kost giver mange fordele til elite atleter.

Den:

  • fremmer optimal respons på træningsprogrammet
  • afkorter restitutionstiden mellem træningspas og imellem kampe
  • hjælper med til at opnå samt bibeholde optimal kropsvægt og fysik 
  • nedsætter risiko for skader og sygdom
  • giver sikkerhed i at være velforberedt til konkurrence
  • giver ensartethed i at levere resultater på højt niveau til konkurrence
  • giver oplagthed og koncentration
  • giver madglæde samt glæde ved social spisning hjemme og i forbindelse med rejser 

På trods af disse fordele er der mange atleter, der ikke møder deres ernæringsmæssige mål.

Typiske udfordringer er:

  • ringe viden om kost, manglende interesse eller utilstrækkelige køkkenfærdigheder
  • ringe eller uopdateret viden omkring sportsernæring
  • økonomi
  • travl livsstil, der fører til uhensigtsmæssige madvalg
  • hyppig rejse
  • ukritisk brug af store mængder af kosttilskud

Team Danmarks sportsdiætister kan hjælpe dig med at optimere dine kost- og væskestrategier samt sætte realistiske ernæringsmæssige målsætninger for dig.

Individuelle vejledningsforløb tilbydes 'Verdensklasse'- og 'Eliteatleter'.

Følg os

Fremmer præstationsevnen En velovervejet kost kan blandt andet afkorte din restitutionstid og sikre optimal forberedelse til konkurrencer.

 
49'er sejleren Søren Hansen bruger kosten som en del af sine forberedelser på konkurrence. Han har prøvet at blive straffet under stævner, hvor han ikke har sørget for den rigtige kost på de rigtige tidspunkter, og så har han oplvet at både koncentration, fysik og fokus svigter.

Luk

Del