Pilen peger mod Tokyo

AF LONE HANSEN, direktør, Team Danmark

Det har været svært at få pulsen ned i normalt leje efter Mads Pedersens eventyrlige VM-sejr i landevejscykling. Heldigvis, for hvilken bedrift af den 23-årige verdensmester! Endnu mangler vi at følge bl.a. håndbold-VM for kvinder og VM i sejlsport for 49’er, 49’er FX og Nacra. Men dansk eliteidræt er efter tre fjerdedel af året solidt på vej mod 2020 og ikke mindst OL og PL i Tokyo til sommer.

Den danske medaljehøst har indtil videre budt på 11 VM-medaljer – heraf 10 i sommerolympiske discipliner. Derudover har vi set tre meget flotte verdensmesterskaber til hhv. herrelandsholdet i håndbold, Anne-Marie Rindom i sejlsport og senest Mads Pedersens VM-guld i søndags. Ud over tre nye verdensmestre i 2019 har Danmark også en regerende verdensmester, europamester og PL-vinder, efter Peter Rosenmeier for et par uger siden tog EM-guld i para-bordtennis.

Det er resultater, som naturligvis fortjener anerkendelse af atleterne. Men vi skal også anerkende de dygtige trænere og ledere og klubber, som er med til at gøre det muligt for danske atleter at blive verdens bedste.

Sammenligner vi 2019 med 2015 (året inden OL), ligger Danmark på samme niveau i forhold til medaljehøst, når vi kigger på de sommerolympiske discipliner. Til gengæld har danske atleter præsteret færre top 8-placeringer. Forbund som orientering og bueskydning, der vandt VM-medaljer i 2015, har ikke haft samme succes i år. Det betyder, at det samlede antal VM-medaljer er på et lavere niveau end i 2015.

Det viser, at det internationale konkurrenceniveau stiger i takt med, at flere lande satser på eliteidræt. Der er flere atleter med verdensklasseniveau samlet set, og der skal derfor mere til for at være med blandt de bedste. Tallene viser også, at ingen i dansk eliteidræt kan tillade sig at stå stille bare et øjeblik, hvis vi skal undgå at blive overhalet både indenom og udenom.

Langsigtet arbejde giver resultater
På bagkant af VM i landevejscykling har jeg lyst til at fremhæve dansk cykelsport som et fantastisk eksempel på, hvad dansk eliteidræt kan præstere. Danmarks Cykle Union og Team Danmark har gennem en årrække investeret i et langsigtet og omfattende samarbejde, der omfatter et talent- og landsholdsarbejde i verdensklasse. Det gælder både på landevejen og banen, herrer og kvindesiden. For ikke at glemme, at dansk cykling også kan byde på verdensklasse i mountainbike og BMX.

Det kan kun lade sig gøre, fordi der er en rød tråd, som løber hele vejen fra klubberne, Elitekommunerne og til landsholdene og gør det muligt for rytterne at rykke helt op på det verdensklasseniveau, hvor dansk cykling befinder sig i dag. Det kræver trænerkompetencer og ledelse hele vejen gennem systemet. Og det kræver ikke mindst, at alle involverede forstår, hvad der skal til – og ikke til – i de forskellige udviklingstrin, som talentfulde ryttere gennemgår. Det arbejde er i den grad lykkedes i dansk cykelsport, og resultaterne taler deres eget klare sprog.

Svær periode
Eliteidræt er altid dynamisk, og i discipliner, hvor Danmark tidligere har haft flere stærke medaljekandidater, har billedet nu ændret sig. Eksempelvis er badminton i øjeblikket udfordret af, at Danmarks bedste dame- og mixdouble, med Christinna Pedersen og Kamilla Rytter Juuls karrierestop, ikke længere er aktiv. Samtidig har der været stor udskiftning i herredoublerne, hvor de nye konstellationer hver dag knokler for at blive blandt verdens allerbedste. I singlerne ser det godt ud i øjeblikket med Anders Antonsens VM-sølv som det absolutte højdepunkt. Også Mia Blichfeldt viste ved VM, hvor stort et potentiale, hun rummer. Og heldigvis er Viktor Axelsen tilbage fra en skadesperiode.

I roning er Danmark udfordret af, at der internationalt er mindre fokus på letvægtsklasserne, hvor Danmark tidligere har markeret sig stærkt – blandt andet med ’Guldfireren’, som er taget af det olympiske program. VM i roning kastede to meget flotte medaljer af sig i den åbne klasse. Men mesterskabet viste også, at bredden hos de danske både ikke er så stor som tidligere, da det kun var de to medaljevindende både, der kvalificerede sig til OL.

Ligesom dansk badminton er dansk roning kendetegnet ved at have udviklet et elitemiljø, som med få midler og en begrænset talentmasse i forhold til Danmarks konkurrenter formår at udvikle atleter i verdensklasse. Derfor er der også grund til at være optimistisk for fremtiden. Og mon ikke vi ser flere danske både kvalificere sig til OL, når der i foråret 2020 afholdes kvalifikation for de både, der ikke klarede kravene ved VM?

Fuld gang i svømmeundersøgelse
2019 har også været præget af de fortællinger, som flere svømmere er stået frem med. Frygtelige historier, der gør stort indtryk, og som vi alle skal lytte til og lære af. Kammeradvokaten er i fuld gang med at undersøge elitemiljøet i dansk svømning i hele perioden fra 2003 og frem til i dag. Vi forventer, de er klar med en rapport inden årets udgang.

Men der er ingen grund til at vente med at gentage, at der ikke er en modsætning mellem præstationer og trivsel. Tværtimod. Og hvis der er nogle, der tror, at man udvikler verdensmestre ved at presse atleter ud over alle fysiske og mentale grænser, har de totalt misforstået, hvilket ansvar der følger med trænergerningen. En gerning, der består i at understøtte atleternes egne drømme og ambitioner.

Vi udvikler os bedst, når vi trives. Det gælder både inden for sportens verden og udenfor. Statistikker viser, at mange danske unge i dag mistrives. Det stiller krav til os, der arbejder i idrættens verden. Idræt – uanset på hvilket niveau – må ikke være årsagen til, at den enkelte udvikler psykisk lidelse eller mistrives med det, de burde trives i.

Der findes masser af viden og ny forskning på området, som viser gode veje til ansvarlig træning. Og hvis man har lyst til at blive klogere, vil jeg opfordre til at læse vores bog om Aldersrelateret Træningskoncept 'ATK 2.0', som beskriver bæredygtige veje til træning af børn og unge. 'Værdisæt for talentarbejde', som er udviklet i samarbejde med Danmarks Idrætsforbund, er også værd at dykke ned i. Læs mere her.

Fælles for begge publikationer er, at de har fokus på, hvordan glæde og trivsel er fundamentet for den enkeltes udvikling. Det stiller krav til trænernes og ledernes kompetencer – både på klubniveau, i talentarbejdet og i de miljøer, hvor danske eliteatleter har deres daglige træning.

Sportsåret er heldigvis langt fra gået endnu, og de danske atleter kæmper med alt, hvad de har, for at forløse deres drømme og høje ambitioner.

Jeg håber, I vil følge med i atleternes præstationer og juble med dem, når de sejrer og ikke mindst giver dem et klap på skulderen, når det kikser.