Kommentar: Corona rusker op i vanetænkningen

Af Lone Hansen

Det har ikke været et let år for dansk eliteidræt. Godt ti måneder efter corona lagde verden ned, raser pandemien med uformindsket styrke og endnu engang er idrætsfaciliteter lukket ned for at begrænse smitte.

2020 kommer til at skrive sig ind i historiebøgerne som et annus horribilis for store dele af vores samfund. Ikke mindst i vores lille verden, hvor vi er så heldige at arbejde med noget så fascinerende som eliteidræt. Når jeg kigger tilbage på året, der er gået, tegner der sig et tydeligt billede af, at selv når stormen raser, står danske atleter, trænere og forbund solidt og er i stand til at håndtere selv en pandemi, som ingen havde forudset.

Men det har ikke været en enkel opgave, og jeg har dyb medfølelse for de atleter, der har måtte se deres drømmemål forsvinde og være hensat til at træne benhårdt i månedsvis henimod ukendte konkurrencemål.

Samtidig er jeg fuld af beundring for den måde, som de sammen med deres trænere har håndteret uvisheden. Rigtig mange atleter har blandt andet brugt tiden på at fokusere ekstra meget på deres uddannelse og tage flere timer end ellers planlagt. Det har været imponerende og viser, at den ”opdragelse”, man får i dansk idræt fra barn til voksen, er med til at udvikle helstøbte mennesker, der står stærkt - også når det stormer.

Store forskelle

Det har virkelig været omstillingernes år. I takt med at konkurrencerne er væk, forsvinder mange atleters præmiepenge og deres muligheder for at eksponere sig, så sponsorer kan støtte op om dem. Den kommercialisering, der har udviklet sig gennem de senere år, bliver med pandemiens konsekvenser endnu mere tydelig og især idrætternes - og dermed atleternes – forskellighed, når det handler om at generere økonomi, træder frem i lyset.

Coronapandemien har dermed også sat yderligere spotlight på, hvor forskellige danske atleter er. Udover indtjenings- og eksponeringsmulighederne er der også store forskelle i det udgangspunkt, de har. Nogle har klubber i ryggen, som står klar til at hjælpe i hverdagen. Andre har via deres sport skabt sig et økonomisk fundament, som i princippet gør dem uafhængige af forbundenes set up, mens andre lever med en usikker økonomi på niveau med kontanthjælp og er afhængige af lån fra familien.

En ting er i hvert fald sikker. Atleternes forskellighed bliver ikke mindre de kommende år, og derfor skal vores systemer – og alle os, der står bag atleterne – også være i stand til at justere vores arbejde, når det er nødvendigt. Jeg har ikke alle svarene nu, men de seneste års udvikling indenfor eliteidrætten er kun blevet tydeliggjort i 2020, hvor de ’normale’ strukturer for manges vedkommende har været sat ud af kraft.

Afgørende håndsrækning

Da Danmark lukkede ned i marts og april lykkedes Team Danmark sammen med Danmarks Idrætsforbund at fritage Team Danmark-godkendte atleter fra en nedlukning af faciliteter i foråret og december lige som Salling Fondene, KIRKBI og regeringen trådte til med økonomisk hjælp i april, så vi kunne holde hånden under atleter, trænere og forbund frem mod OL og PL i 2021. Det var helt afgørende for at skabe ro til at arbejde frem mod nye mål det kommende år.

Jeg har hørt fra mange atleter og trænere, at det at have den økonomiske sikkerhed på plads i god tid og i mere end et år, har givet en helt ny tryghed i hverdagen. Normalt er atleter, trænere og forbund vant til at have økonomien på plads for ca. et år ad gangen. Noget af det, der presser på, er muligheden for at kunne arbejde med længerevarende aftaler om økonomi, så både atleter og trænere kan have ro i maven over at have et økonomisk fundament på plads i længere tid. Den daglige økonomi er kommet i fokus i højere grad en tidligere og kan være afgørende for, om man som eliteatlet kan satse det, der skal til for at kunne gøre sig gældende i en international kontekst. For Team Danmarks arbejde har det stor betydning, at vi kan være med til at skabe de vilkår, der gør det muligt at også mennesket bag atleten udvikler sig.

Optimistisk for 2021

Nu står vi og kigger ind i et 2021, hvor der forhåbentligt venter mange store øjeblikke og et tætpakket program for mange atleter. Mange danske atleter har formået at præstere imponerende resultater i de få konkurrencer, de har haft mulighed for at deltage i. Det viser, at vi står et godt sted, og atleter, trænere og forbund arbejder godt og professionelt i hverdagen. Derfor er der al mulig grund til at glæde sig til det kommende år, som er tætpakket med træningslejre, OL-kvalifikationer, OL, PL, EM og VM i mange forskellige discipliner. Jeg håber, at det bliver et forløsningens år, men jeg ved også, at netop det vil stille nye store krav til atleterne, hvor de skal toppe mange gange med meget få muligheder for at restituere.

 Samtidig udfordrer det i høj grad Team Danmarks ressourcer og muligheder for, at eksperterne kan nå at følge med behovene, så skader kan undgås eller behandles, og det mentale pres bearbejdes samtidig med at kosten planlægges og træningen doseres ordentligt. Men jeg vil tillade mig at glæde mig til at se de danske atleter med deres trænere i ryggen vise sig frem og skabe begejstring og stolthed over, at det i Danmark er muligt at blive en af verdens bedste. Vi kan, fordi vi står sammen og hjælper hinanden – også når det er svært og stormen raser omkring os.

Godt nytår.