Trivslen i eliteidrætten skal styrkes

Af Lone Hansen, direktør Team Danmark

KOMMENTAR: Det er mennesker, der vinder medaljer. Mennesker, som er klar til hele tiden at udfordre sig selv. Deres evne til at træne, deres evne til at arbejde med sig selv, deres evne til at sætte sig mål og række ud efter dem. Det er ofte de små marginaler, der afgør, om de mange ugers, måneders og års indsats bliver forløst i jubel i skuffelse.

De mennesker, der satser på at nå helt til tops i deres idræt, flytter hele tiden deres grænser. For at blive stærkere, hurtigere, smidigere eller mere fokuserede. Konkurrencen i international eliteidræt stiger konstant, og derfor skal der optimeres på alle parametre, for at finde de små detaljer, der gør den store forskel. Det er præmissen for eliteidræt, og det kræver alverden af dem, der når toppen.

For nogle atleter sker det desværre, at balancen mellem at forbedre sig på en hensigtsmæssig og uhensigtsmæssig måde tipper. Atleternes vægt har betydning i mange idrætsgrene, men for nogle bliver det desværre et mål i sig selv at holde vægten så lav som mulig. Også i en sådan grad, at nogle af dem får en regulær og sundhedsfarlig spiseforstyrrelse.

Kosten har betydning for præstationen

For at kunne træne optimalt og få den rigtige ernæring, er der store krav til sportsudøveres kost. Både hvad angår mængder, sammensætning og hvornår måltiderne spises.

De rigtige valg kan afkorte restitutionstiden, nedsætte risikoen for skader og forbedre koncentrationsevnen. Det er med andre ord vigtigt, hvilket brændstof, der kommer på motoren og at den får tilstrækkeligt med brændstof.

Omvendt kan for lavt, dagligt energiindtag eller forkert sammensætning af måltiderne betyde, at atleten ikke kan præstere det, som han eller hun drømmer om. Men endnu mere bekymrende er det, at atleten også kan blive mere skadet og at det generelt påvirker helbredet negativt.

Det har vi desværre flere kendte eksempler på også fra dansk idræt. Og senest har vi fået dokumenteret omfanget i den rapport, som Team Danmark har fået lavet i samarbejde med Danmarks Idrætsforbund.

Eliteatleter er ikke særligt udsatte

Man kan fristes til at tro, at eliteidrætsudøvere med deres evner til at dedikere sig selv til at nå et mål skulle have større risiko for at udvikle en spiseforstyrrelse end resten af befolkningen. Nogle af de personlighedstræk, man ofte finder hos en person med en spiseforstyrrelse, er f.eks. en stærk vilje, konkurrencelyst, perfektionisme eller evnen til at fortrænge træthed og smerte. Det er alle karaktertræk, der er nødvendige for succes i sportens verden.

Men ifølge undersøgelsen ligger antallet af spiseforstyrrelser blandt atleter på niveau med den generelle befolkning i Danmark. Og på samme niveau som blandt eliteatleter i Norge og Tyskland, som også har undersøgt, hvor udbredt problemet er blandt topidrætsfolk.

I dag har vi allerede en række atleter i behandling. Sammen med atleterne og deres trænere, ledere, familier og øvrige tilrettelægger vi et individuelt forløb hvor atleten kan få hjælp til at komme spiseforstyrrelsen til livs af læger, ernæringseksperter, idrætspsykologer og fysioterapeuter. Langt de fleste af de atleter, der kommer i behandling, bliver raske igen.

Udfordringen er de atleter, som ikke bliver opdaget. Og det er nyt for os, at antallet af atleter med risiko for spiseforstyrrelse er tæt på hver femte atlet. Der påhviler derfor aktørerne i eliteidrætten et særligt ansvar for at forebygge og sætte ind, når atleter er usikre og utilfredse med deres krop.

Alle os, det være sig trænere, behandlere, forbund, sportschefer, der er i løbende og daglig kontakt med atleterne skal reagere, så snart vi fornemmer, at udøver begynder at fokusere overdrevent meget på mad, vægt og kropssammensætning. For jo tidligere problemet bliver opdaget og italesat, desto nemmere er det at gribe ind og få vendt den negative adfærd. Vi skal være ekstra opmærksomme, hvis en udøver pludselig ændrer spisevaner, begynder at træne ekstra meget eller er i dårligt humør uden at der umiddelbart synes at være en grund til det. Og så skal vi turde tale om problemerne.

Tabu at tale om kost og vægt

For skal vi kunne gøre noget ved problemet er det er helt afgørende, at vi taler åbent om de udfordringer, der er ved at være eliteatlet.  Ikke mindst i lyset af at hver tredje atlet giver udtryk for, at det er et tabu at tale om udfordringer med kost og vægt. Sådan må det ikke være.

Sammen skal vi turde se problemerne i øjnene for kun den vej igennem kan vi sikre, at flere eliteidrætsudøvere når deres mål og samtidig er i menneskelig balance. Sammen med Danmarks Idrætsforbund går vi nu i gang med at kigge på, hvordan vi kan aftabuisere området. Det kan ske gennem kampagneaktiviteter eller andre tiltag, som vi sammen skal udvikle.

Mennesket i fokus

I Team Danmark er vores motto, at vi står bag de danske atleter. Det betyder, arbejder for at give den hjælp, de har brug for, for at opfylde deres drømme. Men det betyder også, vi er der, når de er i krise, syge eller livet gør ondt. Det skal vi blive bedre til at fortælle. For ifølge loven om eliteidræt er det Team Danmarks opgave at sørge for, at dansk eliteidræt foregår på en social og samfundsmæssig ansvarlig måde.

For mig betyder det, at vi gerne vil vinde medaljer – men ikke for enhver pris. Vi skal tage vare på de mennesker, der er engageret i eliteidrætten, og vi skal sørge for, at atleterne trives.

Det gør vi blandt andet ved at blive endnu bedre til at lægge mærke til og tage fat i de atleter, hvor kosten fylder på den forkerte måde. Derfor har vi nedsat en tværfaglig arbejdsgruppe, som med inspiration fra både interne og eksterne eksperter skal rådgive om, hvordan vi styrker indsatsen mod spiseforstyrrelser yderligere. Blandt andet ved at opdage flere af dem, der tumler med et usundt kropsfokus.

Eliteidræt er en balanceakt, hvor man på den ene side arbejder for at flytte grænser og samtidig skal holde sig for øje, at de ikke bliver overtrådt. For kun når man tør balancere på den knivsæg, hvor balancen udfordres, er man der, hvor man vinder.

Derfor påhviler der alle omkring de danske atleter en særlig forpligtelse: Vi skal arbejde ud fra et sikkert værdigrundlag, så man kan blive ved med at flytte grænser og optimere. Og så skal vi have et skarpt bedre blik for de mennesker, der er i centrum for jagten på succes – de danske topatleter.

---

Læs mere om Team Danmarks arbejde med spiseforstyrrelser her.