Drop fredning af Aarhus Cyklebane

Kommentar bragt i Aarhus Stiftstidende 19.03 2021

Af Lars Balle Christensen, chef for forbundssamarbejde i Team Danmark, og Martin Elleberg Petersen, direktør for Danmarks Cykle Union

Kunne man forestille sig, at det gamle Idrætsparken i København blev fredet, dengang man renoverede det københavnske stadion i 1992? At det danske fodboldlandshold skulle spille på et utidssvarende stadion, der blev bygget til en anden tid med andre krav for tilskuere, medier og spillere? Nej, det kan man selvfølgelig ikke, og det blev Idrætsparken heller ikke, selv om tribunerne var ikoniske og emmede af dansk idrætshistorie.

Alligevel taler man nu om at frede en idrætsfacilitet, der også har haft stor betydning for ikke alene dansk banecykling, men også dansk eliteidræt. Aarhus Cyklebane er i risiko for at blive fredet, og sker det, vil man misse en enestående mulighed for at give banecyklingen i hele Vestdanmark et nyt centrum og tænke Kongelundsprojektet som en helhedsløsning for flere idrætter.

Aarhus Cyklebane var for årtier siden et fantastisk sted og grundlag for udvikling af en lang række danske cykelryttere, som har vundet medaljer på højeste internationale niveau - til Danmark og til Aarhus.

En fredning af betonbanen og de meget utidssvarende bygninger omkring den vil spolere denne mulighed for at tænke banecykling ind i Kongelundsprojektet og blot efterlade et monument med mange gode minder, men komplet ubrugelig i forhold til tidens udvikling og krav.

Mange husker stadig Gunnar Asmussen, som vandt guld i fire km-hold-forfølgelsesløb i 1968, Niels Fredborgs legendariske guldmedalje ved OL i München i 1972 eller Klaus Kynde, som i 1980'erne var med i det kuld af ryttere, som vandt medaljer ved både junior-VM og senior-VM. Tilbage i tiden udsprang disse ryttere og deres fantastiske indsatser af Aarhus Cyklebane.

Men lige som kravene til fodboldstadion har ændret sig markant gennem årene, er banecykling i dag et helt andet sted end for 40-50 år siden. Det er i dag en indendørssport, hvor både banens længde og underlag har ændret sig, siden de danske ryttere i 1960'erne og 1970'erne susede rundt på betonen på Aarhus Cyklebane.

Dansk banecykling står i dag historisk stærkt. Med midler fra bl.a. Salling Fondene, som også er involveret i Kongelundsprojektet, er der gennem de seneste år investeret massivt i at bringe de danske baneryttere helt op på medaljeskamlerne til EM, VM og OL. Der er investeret midler i at bygge et kvindelandshold op, hvor flere ryttere som Amalie Dideriksen og århusianske Julie Leth gør det fremragende.

Det er dog næsten på trods, når det eneste sted, man kan træne på højeste niveau, er i Ballerup Super Arena. Der findes også en bane i Odense, men den er ikke isoleret og er derfor iskold om vinteren. Talenter fra Jylland skal finde på noget andet at lave end at dyrke banecykling, og det kan vi ikke være bekendt. Og det er ikke holdbart i længden, hvis dansk banecykling også fremover skal vinde medaljer til Danmark.

Der er derfor et stort behov for en cykelbane i Jylland, og placeringen i Aarhus er optimal. Team Danmark har elitecenter i byen, og der er en logisk synergi ved at samle mange sportsgrene på ét sted. Ved at fjerne den gamle og ubrugelige bane og bygge en ny og tidssvarende får man både nærhed til byen, andre sportsgrene, og cykelbanen bliver en del af et stærkt og målrettet sportsmiljø i byen.

Aarhus står i dag med en unik mulighed for at udvikle vel nok et af Danmarks smukkeste og mest moderne sportsanlæg i Kongelunden. Et sted, hvor der er tænkt fremad og ikke tilbage, hvor vi sammen med en lang række andre gode kræfter kæmper for en helhedsløsning, hvor både tilskuere, breddeidrætten og eliteatleter på højeste hylde skal have adgang til toptunede faciliteter inden for atletik, fodbold, cykling, badminton osv.

Lad os sammen gribe muligheden og skabe et nyt kraftcenter, som vil skabe glæde, begejstring og stolthed for Aarhus og resten af sportsdanmark.