COVID-19 satte markant aftryk på eliteidrætten i 2020 med talrige aflyste eller udskudte mesterskaber. Alligevel lykkedes det danske atleter at markere sig positivt.

06. maj 2021

2020 startede med bulder og brag, da det danske banelandshold i februar kørte tre verdensrekorder og to guldmedaljer hjem ved VM i Berlin. Kort tid efter satte coronapandemien dagsordenen for resten af sportsåret. Atleter kunne ikke få adgang til deres træningsfaciliteter, OL, PL og en lang række vigtige mesterskaber blev udskudt, og atleters og træneres økonomi var truet. Det blev derfor et kardinalpunkt for Team Danmark i 2020 at holde hånden under dansk eliteidræt og særligt atleterne.

”I god dialog med Kulturministeriet fik vi sammen med Danmarks Idrætsforbund udarbejdet en undtagelse, hvor træningsfaciliteter blev holdt åbne for Team Danmark-godkendte atleter. En helt afgørende dispensation for cirka 1.000 atleter. Samtidig lykkedes det at sikre økonomi til et ekstra års OL-forberedelse takket være hjælp fra regeringen, Salling Fondene og KIRKBI. På vegne af atleter, trænere og forbund sender vi en stor tak for den store håndsrækning til eliteidrætten i en svær tid,” siger Lars Krarup, der er bestyrelsesformand for Team Danmark.

 

Forventninger til 2021

Dansk eliteidræt vil stadig være præget af konsekvenserne af COVID-19 i 2021. De langsigtede konsekvenser kan vi endnu kun gisne om, men der er ingen tvivl om, at der på både kort og lang bane vil blive en pris at betale.

”Der venter en stor opgave for alle aktører i dansk idræt – forbund, Danmarks Idrætsforbund, Elitekommuner, Team Danmark med flere – når der igen åbnes op for idrætten. Vi vil arbejde stenhårdt for at lykkes med den opgave, så Danmark også fremover bliver verdens bedste sted at dyrke eliteidræt.”
Lars Krarup Bestyrelsesformand for Team Danmark

Det skaber fællesskab, begejstring og stolthed, hver gang vi ser danske atleter præstere i internationale konkurrencer, og sportsligt er der heldigvis meget at se frem til i 2021 med OL og PL i Tokyo som to af de store højdepunkter, hvor atleterne kæmper for guld til Danmark!

Læs Team Danmarks årsberetning 2020 her

Yderligere

oplysninger

Kontakt

Links

  • Årsberetning 2020

    COVID-19 satte markant aftryk på eliteidrætten i 2020 med talrige aflyste eller udskudte mesterskaber. Alligevel lykkedes det danske atleter at markere sig positivt.

  • Om Team Danmark

    Team Danmark arbejder for at give danske atleter bedst mulige rammer og vilkår for, at de kan udleve deres potentiale og præstere på højeste internationale niveau.

Tilmeld dig vores nyhedsmail