KIRKBI støtter de danske OL- og PL-atleter med 50.000.000 kr. frem mod legene i Paris i 2024. Dermed fortsætter KIRKBI den fornemme opbakning til dansk eliteidræt, som de ydede frem mod legene i Tokyo i 2021.

30. november 2021

Kommentar af Peter Fabrin, adm. direktør i Team Danmark.

 

Det er en fantastisk nyhed for dansk eliteidræt, at KIRKBI støtter de danske OL- og PL-atleter frem mod legene i Paris i 2024. Medaljer koster penge, og vi har svært ved at følge med den internationale udvikling, hvor mange lande investerer massivt i eliteidræt. Derfor er donationer fra Salling Fondene og KIRKBI afsindigt vigtige for, at vi kan hjælpe atleter, trænere og forbund med at være med helt fremme.

De danske atleters præstationer ved OL og PL er noget af det, der samler og inspirerer hele Danmark, og vi føler os stolte som danskere, når atleterne står på medaljeskamlen og ser Dannebrog stryge til tops. Jeg er dybt taknemmelig for, at KIRKI med donationen til Danmarks Idrætsforbund vil hjælpe os med at sikre fundamentet under atleterne frem mod Paris 2024.

Team Danmark kæmper hver dag for atleterne, så de kan kæmpe for Danmark. Og her er støtten fra KIRKI og vores andre kommercielle partnere helt afgørende. Uden den ville vi ikke kunne give atleterne optimale vilkår for at kæmpe for medaljer til Danmark.

Så en kæmpe TAK her fra til KIRKBI! Jeg er både taknemmelig og stolt over, at I igen er med de danske atleter frem mod OL og PL i Paris.

Fakta

KIRKBI A/S donerede i forbindelse med Tokyo-legene lød oprindelig på 40 millioner kroner, men da Covid-19 ramte verden, blev OL udskudt med kort varsel, og det så uoverskueligt ud for atleterne, trådte KIRKBI til og donerede yderligere 10 millioner kroner til forberedelserne.

Nu er KIRKBI så klar med en ny donation og bakker fortsat op om de danske atleter. Denne gang med 50 millioner kroner frem mod OL og PL i Paris i 2024.


Om KIRKBI
KIRKBI A/S er Kirk Kristiansen familiens private holding- og investeringsselskab, der ejer 75% af LEGO Koncernen. KIRKBI har til formål at skabe en bæredygtig fremtid for familieejerskabet af LEGO® brandet igennem generationer. Læs mere på www.KIRKBI.com

 

 

Yderligere

oplysninger

Kontakt

Link

  • Om Team Danmark

    Team Danmark arbejder for at give danske atleter bedst mulige rammer og vilkår for, at de kan udleve deres potentiale og præstere på højeste internationale niveau. Vi optimerer hele vejen rundt om atleten - både på og uden for banen.

Tilmeld dig vores nyhedsmail