Er vi på vej ind i en ny æra i dansk sport?

Kronik bragt i Jyllands-Posten 24.12 af Kristoffer Henriksen, Professor i sportspsykologi på Syddansk Universitet og sportspsykologisk konsulent i Team Danmark.

Som mange andre fulgte jeg undrende med, da Jonas Vingegaard under Vuelta a España i september viste, at det for ham var vigtigere at være noget for sin gode ven og hjælper, Sepp Kuss, end selv at vinde et af verdens største cykelløb. Kort efter forbløffede Vingegaard igen, da han takkede nej til lukrative sponsorkontrakter, fordi han ikke mente, at det ville bidrage med noget meningsfuldt i hans liv.
 
Jonas’ handlinger efterlod en ”generation X’er” som mig med en fornemmelse af ærefrygt og med et ønske om, at jeg selv havde modet til at sætte værdier og meningsfuldhed før prestige og økonomi. Samtidig havde jeg svært ved helt at forstå det.
 
Jonas Vingegaard er en ener. Men han er samtidig et eksempel på noget, der fylder mere og mere i talent- og elitesporten. Vi møder oftere og oftere unge, der sætter værdierne i førersædet og betragter medaljer som en bonus på en spændende rejse. Overdrevet? Måske, men ikke meget.
 
Den nye generation af atleter, der lige nu indtager talent- og elitemiljøerne, er en del af generation Z. Spørgsmålet er, om vi i dansk eliteidræt er klar til at tage imod dem?
 
Når medaljer ikke kan stå alene
Samfundet ændrer sig, og nye generationer kommer til. Det sker i sporten som i samfundet. Og det skaber en række spændende udfordringer, som for eksempel når mennesker fra én generation skal forstå mennesker fra en anden. Når ledere og trænere fra én generation skal lede og træne atleter med andre værdier og et andet livssyn.
 
Generation Z er ikke en homogen gruppe, men alligevel fremstår de som en distinkt generation med unikke træk. De er opdraget til ligeværd. De er vant til at blive inddraget i beslutninger hjemme i familien, i skolen og i andre sammenhænge. De er vant til, at deres holdninger har værdi. Hvad sker der, hvis de møder en træner, der udstråler, at han eller hun ved bedst, og at atleterne bare skal finde deres plads i geleddet?
 
Det er ikke fordi, de unge ikke er ambitiøse. De vil rigtig gerne vinde. Men vi ser i højere og højere grad, at resultater og medaljer ikke kan stå alene som drivkraft for de unge atleter fra generation Z. De ønsker, at hele rejsen skal være spændende og meningsfuld. De ønsker at udvikle sig, ikke bare som atleter, men som mennesker. De accepterer ikke at være et redskab for trænerens, forbundets eller klubbens mål. Og de står af, hvis de bliver mødt med en fortælling om, at de skal ofre alt for muligheden for at vinde en medalje?

Balance og bæredygtighed på vejen til verdensklasse
Deloitte har i Gen Z og Millenial Survey 2023 kigget nærmere på hvilke karakteristika, der kendetegner generation Z. Det står klart, at høj løn og prestige ikke længere er en primær kilde til motivation. Generation Z ønsker et liv i rimelig balance. Og de ønsker ledere, der er optaget af trivsel. Hvad sker der, hvis de mødes af en kultur, hvor der aldrig er plads til genopladning og ferie, og hvor man aldrig taler om andet end sport og resultater?
 
De unge atleter er en del af en generation, som er optaget af og sætter stor pris på bæredygtighed. De vil opnå deres mål på en måde, der ikke overforbruger ressourcer. Det gælder i en klimakontekst, og det gælder i deres tilgang til de miljøer, de er en del af, og de valg, de træffer i forhold til uddannelse, job osv.
 
De beundrer ikke erhvervslivets gamle alfahanner og misunder ikke deres 80 timers arbejdsuger, deres Bentley og deres tre skilsmisser. Det gider de ikke. Ifølge ovenstående survey tjekker 73 pct. af de unge i generation Z en virksomheds politik for mental sundhed, før de søger job. Hvad sker der, hvis de i sporten bliver mødt af klassiske fortællinger som ”the winner takes it all”, at det kræver blod, sved og tårer, og at man skal ofre alt andet, hvis man vil slå igennem som eliteatlet?
 
Diversitet og inklusion fylder ligeledes meget for generation Z. Der skal være plads til mange forskellige oplevelser og til alle slags mennesker. Hvad sker der, hvis de i sporten møder talentprogrammer, hvor de tidligt skal dedikere alt deres energi til én sport og én disciplin, og hvor spillet hele tiden handler om selektion og frasortering?
 
Generation Z er båret af værdier. De vil gerne gøre en positiv forskel. De forstår godt, at elitesport handler om konkurrence, men de accepterer ikke en præmis om, at man kun må have fokus på sig selv. Derfor ser vi for eksempel elitesejlere, der arrangerer ”Clean the beach” dagen efter et world cup stævne, og atleter der frivilligt står for fællestræninger i deres barndomsklubber.
 
I Team Danmark har vi netop lanceret et mentorprogram, hvor ældre erfarne atleter støtter unge atleter på vej frem. Her har det faktisk været mindst lige så let at finde erfarne atleter, der gerne være mentorer og give noget videre, som det har været at finde unge atleter, der gerne vil have en mentor. Det er jo lige så fantastisk, som det er sigende, når etablerede verdensklasseatleter med OL- og VM-medaljer på CV’et finder det givende og meningsfuldt at være noget for unge atleter og at bruge tid på det i en travl hverdag med mange valg og fravalg.
 
Det er stort ansvar, når verden ligger åben
Med begrebet om den flydende modernitet beskriver sociologen Bauman hvordan de unge fødes ind i en verden uden faste strukturer og systemer. Verden ligger åben, fortæller vi dem, og det er deres ansvar at gribe den. Det er stort ansvar. Mere end nogen tidligere generation lider generation Z af stress og af udfordringer med den mentale sundhed. Men vi tager fejl, hvis vi tror, at de er for skrøbelige til, at vi må stille krav. Tværtimod. I denne grænseløse og usikre verden ønsker de unge faktisk rammer og autoriteter. Og vi bør involvere dem i at skabe disse rammer.
 
Omsat til dansk eliteidræt betyder det, at vi som trænere og ledere bør gå i dialog med de unge om, hvad der skal kendetegne det træningsmiljø, vi sammen skal opbygge. Dernæst skal vi holde dem op på det og stille tydelige krav. Oplever de et projekt som meningsfuldt, og har de selv været med til at definere rammerne, er der næsten ingen grænser for, hvor vedholdende de kan være.
 
Dette stiller helt nye krav til sportens udviklingsmiljøer. Det er den største og mest spændende udfordring, sporten står overfor. I dag tager det ti sekunder at finde en video af en verdensstjerne, der forklarer det optimale svømmetag eller den perfekte forhånd. Det ændrer fundamentalt ved trænerens rolle. Det er stadig vigtigt at være fagekspert, men det er ikke længere nok. Tidens træner er en leder, der skaber miljøer, hvori de unge udvikler sig som atleter og som mennesker, og hvor de unge trives og vinder medaljer. I den rækkefølge.
 
I Team Danmark stræber vi efter at være nysgerrige sammen med forbundene, og vi kigger også uden for sportens verden og henter inspiration fra seneste forskning og hos sociologer som Emilia van Hauen, som beskæftiger sig indgående med generation Z. For vi er nysgerrige på, hvordan en ny generation af atleter skal skubbe til vores daglige træningsmiljøer, talentprogrammer, træneruddannelser med mere. Derfor er generation Z også i fokus, når Team Danmark og Viborg Elite her i december afholdt en større konference om nye tendenser i talentudvikling.
 
Sporten har potentiale til at være den arena, hvor unge mennesker lærer, at det er OK at fejle; at man godt kan tabe kampen uden at tabe modet; at man kan være konkurrenter og stadig dele viden. Igennem sporten kan de opleve, at der findes meningsfulde og bæredygtige veje til verdenseliten.
 
Kan vi i dansk idræt realisere dette, tror jeg fuldt og fast på, at danske atleter vil kunne realisere deres fulde potentiale og vinde medaljer for Danmark. Samtidig vil disse atleter gennemgå en helt unik udvikling som mennesker og efter deres sportskarrierer kunne yde et helt særligt vigtigt bidrag til dansk erhvervsliv og til Danmarks udvikling som samfund.