Team Danmark søger en sportsfysiolog, som skal arbejde tæt sammen med eliteatleter, trænere og sportschefer. Du bliver en del af faggruppen Sportsfysiologi ligesom du skal indgå i et koordineret samarbejde med vores øvrige faggrupper.

27. oktober 2023

I Team Danmark arbejder hver vi dag tæt sammen med forbund og trænere om at skabe de bedste forudsætninger for, at de danske eliteatleter kan præstere på højt internationalt niveau. Vi søger nu en sportsfysiolog, der kan være med til at videreudvikle eliteidrætten og understøtte trænere og atleter. Som sportsfysiolog vil du indgå i en faggruppe, der arbejder indenfor det fysiologiske område, herunder testning, træningsvejledning og konkurrencestrategier.

Dine væsentligste arbejdsopgaver vil være:

  • Fysiologisk testning af danske eliteatleter, blandt andet iltoptagelsestest
  • Sparring med og vejledning af atleter og trænere i forskellige sportsgrene
  • Formidling af testresultater og træningsprogrammer til atleter og trænere
  • Indgå i samarbejde med kollegaer, forbund og atleter

Vi forventer, at du har følgende kvalifikationer og kompetencer:

  • Relevant faglig og uddannelsesmæssig baggrund – minimum på kandidatniveau og gerne ph.d.
  • Erfaringer med fysiologisk testning
  • Arbejdsmæssig erfaring med atleter, som kan relateres til ovennævnte områder
  • Personlig gennemslagskraft og gode samarbejdsevner
  • God til at danne relationer samt gode kommunikative evner
  • Evne til at arbejde selvstændigt, struktureret og tværfagligt
  • Erfaring med at facilitere og drive projektarbejde

Ansættelsesvilkår

Der er tiltrædelse 1. februar 2024. Ansættelsen er fuldtid med arbejdssted i Idrættens Hus i Brøndby.

Kontaktinfo og ansøgningsfrist:

Du er velkommen til at kontakte faglig leder af sportsfysiologi Christina Ørntoft på telefon: 28 18 34 25 eller mail: [email protected], hvis du har spørgsmål til stillingen.

Ansøgning sendes til [email protected] senest den 27. november 2023, klokken 24.00.
Vi afholder samtaler d. 7. december 2023 og evt. 2. rundesamtaler d. 18. december 2023.

Ansøgning og relevante bilag bedes sendes i en samlet PDF.

Tilmeld dig vores nyhedsmail