Team Danmark opprioriterer arbejdet med at skabe gode rammer og vilkår for de danske atleter på vejen mod verdensklasse. Vi søger derfor en dual career konsulent, der skal styrke arbejdet med at forene eliteidræt og civil karriere i Danmark.

02. juli 2018

Team Danmark arbejder for at skabe optimale vilkår for, at eliteatleter kan kombinere deres sportslige karriere med uddannelse og civil karriere. Vi kalder det dual career.

Dette er et område, vi opprioriterer. Vi ønsker bl.a. at kunne yde en mere individualiseret helhedsrådgivning med atleterne i centrum og at styrke samarbejdet med specialforbund og uddannelsesinstitutioner. Vi ønsker samtidig at udvikle det lokale samarbejde med Elitekommunerne om at styrke rammerne for atleterne på ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser.

Målet er at Danmark skal være det bedste sted i verden at kombinere eliteidræt og uddannelse, og her kommer du ind i billedet.

Dine væsentligste arbejdsopgaver vil være:

  • Udvikling af samarbejdet med uddannelsesinstitutionerne
  • Udvikling af Team Danmarks dual career-koncepter
  • Samarbejde med specialforbundene om integration af dual career i sammenhængende talentstrategier
  • Individuel rådgivning af Team Danmark-støttede atleter
  • Samarbejde med Elitekommunerne om fleksible uddannelsestilbud
  • Understøtte nationalt og lokalt samarbejde

 

Vi forventer, at du har følgende kvalifikationer og kompetencer:

  • Akademisk uddannelse
  • Erfaring og indsigt i det danske uddannelsessystem
  • Erfaring med vejledning af atleter med behov for fleksible vilkår på ungdomsuddannelserne
  • Udadvendt personlighed
  • Gode samarbejdsevner
  • Erfaring fra samarbejde med trænere og ledere på landsholdsniveau
  • Gode mundtlige og skriftlige kommunikationsevner

 

Kontaktinfo og ansøgningsfrist

Du kan få nærmere oplysninger om stillingen hos afdelingschef Knud Skadborg på tlf. 29246548 eller mail [email protected]. Ansøgning sendes i en samlet PDF til [email protected] senest fredag d. 27. juli 2018, kl. 12.00.

Vi forventer at holde samtaler onsdag d. 8. august 2018.

 

Løn og tiltrædelse

Vi er klar til byde dig velkommen d. 1. oktober 2018. Stillingen er på fuld tid og løn er efter kvalifikationer. Arbejdssted er Idrættens Hus i Brøndby.

Om Team Danmark

Team Danmark er en offentlig selvejende institution under Kulturministeriet, som varetager den overordnede koordinering og udvikling af dansk eliteidræt på en social og samfundsmæssig forsvarlig måde.

Derfor arbejder Team Danmark på at forbedre rammer og vilkår i bl.a. uddannelsessystemet, og vi arbejder hver dag tæt sammen med specialforbund, landstrænere og atleter om at skabe store danske præstationer på alverdens sportsarener.

Læs mere her

Yderligere

information

Link

  • Dual career

    Team Danmark arbejder for at skabe optimale vilkår for at forene eliteidræt med karriere og uddannelse.

Tilmeld dig vores nyhedsmail