Teknologi
Optimering af materialer, udstyr & teknologi kan give afgørende marginaler inden for eliteidræt.
Teknologi
Teknologi kan blandt andet bruges til identificering, udvælgelse og afprøvning af relevante materialetyper (fx stoftyper, typer af metaller/kompositmaterialer eller forskellige typer af overfladebehandling). Teknologi kan også anvendes til udvikling, konstruktion og tilpasning af udstyr til brug i konkurrence, test og daglig træning og til udvælgelse og tilpasning af sensorer til monitorering af atleter (fx signaler fra kroppen som temperatur, elektriske signaler eller bevægelse) eller af udstyr (fx stivhed, svingninger, aero- eller hydrodynamik).
Eksempler på Team Danmarks arbejde med teknologi
- En båd fuldskalatestes ved en slæbetest i vandtank for at identificere den bedst mulige overfladebehandling til at mindske friktionen mellem båd og vand. Derved kan man optimere bådens hydrodynamiske egenskaber, hvilket kan være relevant i roning, kajak og sejlads.
- Konstruktion af flytbart skydeskur til skeetskytter til brug under træning. Skuret kan flyttes rundt fra skydestand til skydestand og fungerer både som læ og som fast analyse-setup med kameraer, der kan optage fra flere vinkler.
- Aerodynamisk test-setup for banecykling til test af aerodynamiske egenskaber for rytter og udstyr ved relevant konkurrencefart ved hjælp af en kombination af input fra powermetre, fartmålere, vejrstation og erfaringsmæssig viden om materialer.
Yderligere
oplysninger
Kontakt
-
Andreas Top Adler
Præstationsingeniør
Telefon:4042-0952
E-mail:[email protected]