Overbelastning

Du risikerer at få en overbelastningsskade, hvis den ydre belastning (træningsmængden) er for stor i forhold til, hvad muskler, sener, led og knogler kan klare. Nogle gange er det en enkelt træning, der er for meget, og andre gange sker overbelastningen over tid.

En overbelastningsskade opstår typisk på grund af ensidige og gentagne bevægelser. Skaden kan opleves som om, den kommer pludseligt, men oftest vil der være forvarsler.

Følgende symptomer kan være tegn på en overbelastning:

• Smerter i et større eller mindre område og evt. hævelse, rødme, varme og nedsat bevægelse.
• Ømhed og/eller smerter om morgenen (morgenstivhed)
• Ømhed, smerter eller stivhed i opstarten af en aktivitet – man føler, at man skal bruge længere tid på sin opvarmning.
• Forværring af symptomer efter aktivitet (en eller flere dage) og evt. hævelse, rødme, varme og nedsat bevægelse.

Du kan forebygge overbelastningsskader ved gradvist at vænne dig til en høj træningsbelastning og ikke øge din træningsmængde for hurtigt.

Hvis ikke du er i form til den type træning, du udsætter din krop for, risikerer du en overbelastning. Risikoen øges, hvis du ændrer pludseligt i mængde, intensitet eller type af træning. Du skal gradvist vænne dig til en høj træningsbelastning, og især under og efter et genoptræningsforløb kan man nemt komme til at lægge for hårdt ud. Her kan en træningsdagbog være et rigtig godt værktøj - både til planlægning og fastholdelse af træningsmængde.

Det er vigtigt, at du lærer din krop og dens signaler at kende. Hvordan føles kroppen, når du har trænet hårdt, og hvordan føles kroppen, når du har en begyndende overbelastning?

Sørg for at træne varieret og tænk styrke, udholdenhed, mobilitet og koordination ind i dine ugentlige træningspas.

Får du en overbelastningsskade, skyldes det sandsynligvis, at du har lavet for meget i forhold til, hvad vævet kan klare. Det kan være svært at finde ud af, hvad der har udløst skaden, og derfor kan det også være svært at komme tilbage til den sædvanlige træning uden at provokere skaden igen. Det er derfor vigtigt at finde ud af, hvad årsagen til skaden er.

Et skridt på vejen tilbage til sporten kan f.eks. være at monitorere belastningen for at sikre, at vævet ikke bliver overbelastet igen. En træningsdagbog er et godt redskab til at få overblik over træningsmængden og eventuelle ændringer. Træningsdagbogen bør indeholde alle aktiviteter. Også alt det uden om selve træningen så som søvn, arbejde, studie og andre aktiviteter, der kan influere på den samlede træningsmængde, og på hvor meget tid kroppen har til at restituere.

Der er desværre ikke et facit på, hvor lang tid det tager at komme tilbage til sporten efter en overbelastningsskade. En retningslinje er, at du øger belastningen med 10% om ugen.

Jo hurtigere du reagerer på de signaler, som kroppen sender, jo bedre er dine chancer for at være hurtigt tilbage.

Et godt genoptræningsforløb er med til at sikre, at du kommer hurtigst muligt tilbage til sporten. Dit genoptræningsforløb afhænger af skadens omfang og hvilken type af skade, der er opstået. Muskelskader har ofte en kortere helingstid end sene- og ledbåndsskader, mens bruskskader kan være over et år om at hele.

I et genoptræningsforløb skal man tage højde for smerte og hævelse og for helingstiden for den struktur, som er ødelagt. Man skal gå frem trin for trin for at sikre, at vævet bliver styrket, så det igen kan klare belastningerne i sporten.

Når du kan udføre alle dele af genoptræningen, som illustreret i trappemodellen, og træne konkurrencesituationer uden gener eller smerter - hverken under eller efter træning (heller ikke dagen efter) - er du igen klar til at deltage i konkurrence.

Hvis du oplever smerter, efter du har udført PEACE & LOVE og aflastet området, kan du overveje at tage smertestillende medicin, idet det giver ro i området. Smertestillende medicin bør i første omgang være paracetamol, der findes som Panodil-, Pinex- og Pamol-tabletter.

Hvis du stadig har mange smerter på trods af rådene omkring PEACE & LOVE, og du har forsøgt at lindre med paracetamol, så kan du supplere den smertestillende behandling med NSAID (gigtpiller) som f.eks. Ipren eller Ibuprofen. Det er vigtigt, at du ikke tager smertestillende medicin blot for at komme hurtigt i gang med træning. Forskning viser, at NSAID kan hæmme de positive effekter ved træning og forsinke helingen efter en skade. Derudover kan det bl.a. give mavesmerter (hyppigt) og hjerteproblemer (meget sjældent). Behandling med NSAID bør derfor være så kort som muligt.

Ved behov for at kombinere smertestillende medicin efter en akut skade bør det ske i samråd med læge.