Overbelastning
Du kan forebygge overbelastningsskader ved at være i form til den belastning, du udsætter din krop for. Opstår der en overbelastning, gælder det om at lytte til kroppen og vende tilbage til sporten trin for trin.
Du risikerer at få en overbelastningsskade, hvis den ydre belastning (træningsmængden) er for stor i forhold til, hvad muskler, sener, led og knogler kan klare. Nogle gange er det en enkelt træning, der er for meget, og andre gange sker overbelastningen over tid.
En overbelastningsskade opstår typisk på grund af ensidige og gentagne bevægelser. Skaden kan opleves som om, den kommer pludseligt, men oftest vil der være forvarsler.
Følgende symptomer kan være tegn på en overbelastning:
- Smerter i et større eller mindre område og evt. hævelse, rødme, varme og nedsat bevægelse.
- Ømhed og/eller smerter om morgenen (morgenstivhed)
- Ømhed, smerter eller stivhed i opstarten af en aktivitet – man føler, at man skal bruge længere tid på sin opvarmning.
- Forværring af symptomer efter aktivitet (en eller flere dage) og evt. hævelse, rødme, varme og nedsat bevægelse.
Undgå overbelastningsskader

Du kan forebygge overbelastningsskader ved gradvist at vænne dig til en høj træningsbelastning og ikke øge din træningsmængde for hurtigt.
Hvis ikke du er i form til den type træning, du udsætter din krop for, risikerer du en overbelastning. Risikoen øges, hvis du ændrer pludseligt i mængde, intensitet eller type af træning. Du skal gradvist vænne dig til en høj træningsbelastning, og især under og efter et genoptræningsforløb kan man nemt komme til at lægge for hårdt ud. Her kan en træningsdagbog være et rigtig godt værktøj - både til planlægning og fastholdelse af træningsmængde.
Det er vigtigt, at du lærer din krop og dens signaler at kende. Hvordan føles kroppen, når du har trænet hårdt, og hvordan føles kroppen, når du har en begyndende overbelastning?
Sørg for at træne varieret og tænk styrke, udholdenhed, mobilitet og koordination ind i dine ugentlige træningspas.
Smertestillende medicin
Hvis du oplever smerter, efter du har udført PEACE & LOVE og aflastet området, kan du overveje at tage smertestillende medicin, idet det giver ro i området. Smertestillende medicin bør i første omgang være paracetamol, der findes som Panodil-, Pinex- og Pamol-tabletter.
Hvis du stadig har mange smerter på trods af rådene omkring PEACE & LOVE, og du har forsøgt at lindre med paracetamol, så kan du supplere den smertestillende behandling med NSAID (gigtpiller) som f.eks. Ipren eller Ibuprofen. Det er vigtigt, at du ikke tager smertestillende medicin blot for at komme hurtigt i gang med træning. Forskning viser, at NSAID kan hæmme de positive effekter ved træning og forsinke helingen efter en skade. Derudover kan det bl.a. give mavesmerter (hyppigt) og hjerteproblemer (meget sjældent). Behandling med NSAID bør derfor være så kort som muligt.
Ved behov for at kombinere smertestillende medicin efter en akut skade bør det ske i samråd med læge.
Yderligere
oplysninger
Kontakt
-
Alejandro Martinez Bugge
Fysioterapeut
Telefon:7021-8191
E-mail:[email protected] -
Marlene Søby Vestergaard
Fysioterapeut
Telefon:2092-4077
E-mail:[email protected] -
Michael Ries Dünweber
Fysioterapeut
Telefon:2896-1104
E-mail:[email protected] -
Christoffer Brushøj
Læge
Telefon:2729-2068
E-mail:[email protected] -
Jakob Guldager
Fysioterapeut
Telefon:2876-1633
E-mail:[email protected] -
Mikkel Grage Brøgger Nielsen
Fysioterapeut
Telefon:2636-2500
E-mail:[email protected]
Links
-
Guidelines om hjernerystelser
DIF har i samarbejde med læger og fysioterapeuter udarbejdet guidelines i forhold til hjernerystelser, og hvordan du vender tilbage til sport.
-
Skadesforebyggende træning
Du kan aldrig sikre dig 100 % mod at blive skadet, men specifikke øvelser og træningsprogrammer kan nedsætte risikoen for skader i bestemte sportsgrene.