Sportsteknologi og analyse
Biomekanik
Identificering af bevægelsesmæssige styrker og svagheder samt tryk- og muskelbelastninger med henblik på at optimere teknik.
Biomekanik
Biomekanik bruges til at analysere kroppens bevægelser for at optimere tekniske aspekter i træning og konkurrence på et meget detaljeret niveau, som ikke kan ses med det blotte øje. Det kan være atleten, der analyseres ud fra fx muskelaktivitetsmålinger, trykbelastningsmålinger eller videooptagelser, og analyserne kan også omfatte interaktionen mellem atlet, sportsudstyr og træningsmiljø.
Eksempler på vores arbejde med biomekanik
- Svømmernes startspring evalueres ved at måle afsætsvinkler og -hastigheder både i luften og under vandet for at finde ud af hvilken type startspring, der er optimalt for den enkelte atlet.
- Kajakkens bevægelser måles med et accelerometer for at identificere hvilken teknik, der bevirker mest bevægelse fremad og mindst bevægelse på tværs af kajakken.
- Registrering af muskelaktivitet og underlagskræfter under løb (orienteringsløb) for at vurdere hvilken type sko og hvilket løbeunderlag, der belaster kroppen mindst muligt.
Yderligere
oplysninger
Kontakt
-
Hanne Bloch Lauridsen
Sportsfysiolog
Telefon:5190-0092
E-mail:[email protected]