Kosttilskud flytter ikke en atlet fra nummer 100 til medaljeskamlen, men en række kosttilskud kan være med til at rykke nogle marginaler, hvis de bruges korrekt.

Team Danmark opfordrer til, at man fokuserer på at optimere træning, kost, og restitution, før man gør brug af kosttilskud. Hvis man mener, at det er relevant at supplere med et kosttilskud, bør man søge kompetent vejledning.

Ved at gennemgå de seks trin i modellen herunder kan du vurdere, om det er relevant og frem for alt sikkert at indtage, inden du vælger at benytte et kosttilskud.

  1. Er kosttilskuddet lovligt?
    Det er altid dit eget ansvar som atlet, at du ikke indtager produkter, der optræder på dopinglisten.
    Læs mere om antidoping og find Dopinglisten og andre relevante links her

  2. Er der videnskabelig evidens?
    Der findes en lang række kosttilskud på markedet, men Team Danmark anbefaler kun produkter, der har dokumenteret effekt, og som kan indtages uden sundhedsmæssige risici. Se hvilke kosttilskud, som Team Danmark anbefaler, og hvornår de enkelte kosttilskud kan være relevante
  3. Er kosttilskuddet renhedstestet?
    Du kan minimere risikoen for at indtage et kosttilskud, der er forurenet med forbudte stoffer, ved kun at købe produkter, der er renhedstestede.
    Læs mere om anskaffelse af kosttilskud her

  4. Integritet og etik
    Brug af kosttilskud er altid et personligt valg. Kosttilskud er et supplement, som den enkelte atlet på et oplyst grundlag kan vælge at afprøve og benytte. Team Danmarks anbefalinger vedr. kosttilskud har afsæt i eliteidrættens værdier og Etisk kodeks for dansk konkurrenceidræt.  

  5. Individuel afprøvning
    Atleter responderer forskelligt på kosttilskud og har forskellige arbejdskrav i træning og konkurrence. Det optimale udbytte opnås derfor med individuelt tilpassede protokoller baseret på professionel vejledning. Hvis man ønsker at anvende et kosttilskud i konkurrence, er det vigtigt altid at afprøve respons i forbindelse med forudgående træning. Man bør altid forsøge at måle effekten af et givent kosttilskud, såfremt det er muligt.
    Læs case fra svømning om afprøvning af kreatin

  6. Implementering
    Når kosttilskuddet er afprøvet, og såfremt der er konstateret en positiv effekt, kan man implementere det, og se om man kan få det til at fungere i en konkurrencesituation. Husk at test, træning og konkurrence er forskellige situationer med forskelle i bl.a. stressniveau, og at en effekt i test eller træning ikke nødvendigvis kan oveføres direkte til konkurrence.
default-thumbnail

Kosttilskud - Hvornår er det relevant?

Peter Møller Christensen, der er sportsfysiolog i Team Danmark, gør dig her lidt klogere på, hvornår det er relevant for en eliteatlet at supplere med kosttilskud.

Yderligere

oplysninger

Kontakt

Læs mere

  • Anvendelse af kosttilskud

    Forskellige kosttilskud har forskellig virkning og er relevante i forskellige situationer. Her har vi opdelt relevante kosttilskud efter hvornår, de bør anvendes, med hvilket formål og hvilke typer af atleter, de er relevante for.

  • Anskaffelse af kosttilskud

    For at minimere risikoen for en positiv dopingtest anbefaler Team Danmark, at man kun benytter produkter, der er renhedstestet.

  • Træn som en atlet

    Team Danmark opfordrer til, at man først fokuserer på at optimere træning, kost, og restitution, før man gør brug af kosttilskud. Under 'Træn som en atlet' finder du information, videoer og andre værktøjer inden for sportsernæring, fysisk træning, restitution mm.

Tilmeld dig vores nyhedsmail