Anskaffelse af kosttilskud
For at minimere risikoen for en positiv dopingtest anbefaler Team Danmark, at man kun benytter produkter, der er renhedstestet.
NSF CERTIFIED FOR SPORT
NSF Certified for Sport tester sportsprodukter og præstationsfremmende midler for indhold af forbudte stoffer. www.nsfsport.com
Der er desværre en risiko for at købe kosttilskud, som er forurenet med forbudte stoffer, der dels kan resultere i en positiv dopingtest, dels have helbredsmæssige konsekvenser.
Studier har vist, at der blandt de mest populære kosttilskud på markedet er 10-15 % risiko for at købe et forurenet produkt. Risikoen stiger til tæt på 50 %, når det drejer sig om produkter i tabletform.
For at minimere risikoen for en positiv dopingtest anbefaler Team Danmark at benytte kosttilskud, der er testet for indhold af forbudte stoffer af enten Informed-Sport eller NSF Certified for Sport ®, som begge er godkendt af Fødevarestyrelsen i Danmark.
INFORMED SPORTS
”Informed-Sport” er et test- og certificeringsprogram, der tester sportsprodukter og præstationsfremmende midler for indhold af forbudte stoffer. www.informed-sports.com
'Informed-Sport' er et test- og certificeringsprogram, der primært undersøger kosttilskud for indhold af forbudte stoffer. Programmet er designet til at afdække, om produkterne utilsigtet er forurenet med stoffer, der står på Dopinglisten (WADA’s liste).
At købe produkter med denne certificering minimerer risikoen for at indtage et kosttilskud, der er forurenet med forbudte stoffer, men giver ikke en 100 % garanti for renhed.
Det er samtidig vigtigt at understrege, at en test for indhold af forbudte stoffer ikke er det samme som en garanti for, at produktet er optimalt sammensat i forhold til kulhydrat, protein osv.
I Europa findes pt. to andre certificeringsprogrammer, ”NZVT” og ”Koelnerlisten”, som også tester kosttilskud for indhold af forbudte stoffer. De er dog primært fokuseret på hhv. det hollandske og tyske marked.
Læs og download guide til at benytte www.Informed-sport.com her
Team Danmark understreger, at det altid er ens eget ansvar, hvis man indtager et kosttilskud, der er forurenet, og dette resulterer i en positiv dopingtest.
Yderligere
oplysninger
Kontakt
-
Cecilie Refsgaard
Ernæringsfysiolog
Telefon:3027-8937
E-mail:[email protected] -
Majke Jørgensen
Ernæringsfysiolog
Telefon:2530-5907
E-mail:[email protected] -
Peter Møller Christensen
Sportsfysiolog
Telefon:2712-1998
E-mail:[email protected]
Læs mere
-
Anvendelse af kosttilskud
Forskellige kosttilskud har forskellig virkning og er relevante i forskellige situationer. Her har vi opdelt relevante kosttilskud efter hvornår, de bør anvendes, med hvilket formål og hvilke typer af atleter, de er relevante for.
-
Anskaffelse af kosttilskud
For at minimere risikoen for en positiv dopingtest anbefaler Team Danmark, at man kun benytter produkter, der er renhedstestet.
-
Træn som en atlet
Team Danmark opfordrer til, at man først fokuserer på at optimere træning, kost, og restitution, før man gør brug af kosttilskud. Under 'Træn som en atlet' finder du information, videoer og andre værktøjer inden for sportsernæring, fysisk træning, restitution mm.