Under OL i Tokyo forventes høje varmegrader og høj luftfugtighed. Men hvad betyder høj varme og luftfugtighed egentlig for atleternes præstationsevne? Og hvordan forbereder de sig til at præstere optimalt under de forhold?

21. april 2021

Når der fra 23. juli til 8. august afholdes OL i Tokyo, kan atleterne forvente temperaturer på godt 30 grader og luftfugtighed omkring 70%. Denne kombination af høj varme og fugt kan give et betydeligt varmestress, som kan nedsætte præstationsevnen. Derfor er det vigtigt, at man har en strategi for at mindske en eventuel negativ indflydelse fra klimaet.

”Frem mod OL hjælper vi de danske atleter med råd og vejledning i forhold til at håndtere varmen. Det er blandt andet vigtigt at have en strategi for indtag af væske under konkurrence og anvendelse af eksempelvis køling før og under aktivitet. Det handler meget om at være på forkant med situationen. Man skal så vidt muligt stille velhydreret til start, og man bør forsøge at indhente et eventuelt væskeunderskud i tidsrummet efter hård træning eller konkurrence. Men man skal heller ikke drikke for meget. I den forbindelse kan det være hensigtsmæssigt for den enkelte atlet at teste sit eget væsketab under forhold, der ligner forholdene i Tokyo, fordi væsketab er individuelt og kan variere meget fra atlet til atlet.”
Kasper Otte Didriksen Ernæringsfysiolog i Team Danmark

Evnen til at svede er væsentlig for, at man kan regulere sin kropstemperatur. Særligt under varme forhold kan mangelfuldt indtag af væske lede til dehydrering og overophedning i træning såvel som konkurrence, hvilket i nogle - men ikke alle - situationer kan sænke præstationsevnen. Varmestress og dehydrering har potentielt en større negativ effekt i udholdenheds-præstationer af lang varighed sammenlignet med kortvarige styrke-power-præstationer. Det skyldes, at den langvarige (aerobe) arbejdsevne ved dehydrering under meget varme forhold bliver påvirket både tidligere og i langt højere grad end den kortvarige (anaerobe) arbejdsevne. Særligt kombinationen af dehydrering og varme på samme tid kan virke begrænsende på præstationsevnen.

”Der er stor forskel på, hvordan varme og eventuel dehydrering påvirker præstationsevnen. Det afhænger både af klimaet, der konkurreres i, og hvor lang tid konkurrencerne varer. Under varme forhold skal landevejscykelryttere og maratonløbere for eksempel have fokus på at lægge en strategi for indtag af væske og salt undervejs i deres konkurrence for at modvirke og udskyde graden af dehydrering mest muligt. I 100 meterløb eller 50 meter svømning handler det derimod primært om at være i væskebalance frem mod starten af konkurrencen,” fortæller Kasper Otte Didriksen.

I hvor høj grad dehydrering og overophedning påvirker præstationsevnen afhænger altså meget af, om der er tale om udholdenheds-præstationer af en vis varighed eller kortvarige styrke-power-præstationer. Team Danmarks sports- og ernæringsfysiologer har netop opdateret anbefalingerne omkring væskeindtag i forhold til, hvornår dehydrering har indflydelse på atletens præstationsevne.

Du kan læse mere om væske, varme og præstationsevne og prøve Team Danmarks væsketest her

Individuelle strategier

Team Danmarks sports- og ernæringsfysiologer vejleder frem mod OL forbund og atleter i forhold til udvikling af en samlet strategi for hver enkelt disciplin med afsæt i de specifikke krav. Det er en god idé, at den enkelte atlet har en individuel og afprøvet strategi for håndtering af de varme forhold, da atleter responderer forskelligt, og fordi det er summen af de samlede indsatser, som kan gøre den store forskel.

”Det er vigtigt med en individuel væskestrategi, og derudover kan man overveje en forkortet aktiv opvarmning og strategier for at køle ned før og under konkurrence og træning i varme forhold. Endelig kan man varmestresse kroppen i dagene op til konkurrence for at opnå akklimatisering. Det er summen af indsatserne, der for alvor rykker i forhold til at kunne modvirke en negativ indvirkning fra varmen. Det vil være en fejlslutning at tro, at for eksempel en kølevest alene kan give det bedste resultat,” siger Peter Møller Christensen, der er sportsfysiolog i Team Danmark.

Hvilke tiltag, der er relevante, afhænger af hvilken disciplin, der dyrkes. Det er ikke alle atleter, som vil have gavn af at køle, selvom de skal konkurrere under varme forhold. Atleter i kortvarige styrke-power-discipliner som eksempelvis sprint kan ligefrem have gavn af den ekstra varme. Dette skyldes, at en varm muskel kan udvikle kraft hurtigere end en kold muskel. På den måde kan det varme klima i Tokyo sandsynligvis få en præstationsfremmende effekt i nogle styrke-power-discipliner.

Som en del af arbejdet med konkurrencestrategier frem mod OL tester Team Danmark en række af de atleter, hvis konkurrenceforhold er mest påvirket af varmen og luftfugtigheden, under simulerede konkurrenceforhold i Team Danmarks klimatelt. Her afprøves og justeres forskellige strategier, så atleterne er bedst muligt forberedt inden afrejse til Tokyo.

Når OL-holdet er ankommet til Japan, bliver der lejlighed til at prøve og træne konkurrencestrategierne under de reelle forhold, inden det for alvor går løs.  

 

Generelle råd om væske

Eliteatleter bør optimalt set testes individuelt under forhold, der ligner dem, de skal præstere under, for at kunne udvikle en optimal strategi for salt-, energi- og væskeindtag.

Med Team Danmarks væsketest kan du få en indikation af, hvor meget væske du skal indtage under og efter træning og konkurrence, og om du evt. bør tilføre salt og/eller sukker, afhængig af hvor varmt det er, hvor hårdt og hvor længe du træner.

Læs mere om væske, varme og præstationsevne og prøv Team Danmarks væsketest her

Yderligere

oplysninger

Kontakt

Links

  • Væske

    Læs mere om væske og varme og lav din egen væsketest for at regne ud, hvor meget det er nødvendigt at drikke før, under og efter konkurrence og træning.

Tilmeld dig vores nyhedsmail