Langt de fleste eliteatleter trives og har det godt. De har gode relationer til deres trænere og ledere, er tilfredse med deres træningsmiljøer og lever i øvrigt et sundt og godt hverdagsliv. Det viser en helt ny trivselsmåling, der dog også peger på problemer med grænseoverskridende adfærd fra især andre atletkolleger.

16. december 2021

Høj trivsel, afklarede valg, god opbakning fra familie og venner. Det er nogle af de positive tilbagemeldinger fra Danmarks dygtigste atleter i en ny trivselsmåling, som Team Danmark har foretaget blandt eliteatleterne. Målingen, som Idrættens analyseinstitut har foretaget, er den første af sin slags og skal bl.a. bruges til at afdække eventuelle problemer og målrette indsatser i elitearbejdet i forbundene.

86 pct. af atleterne er ’meget enige’ eller ’enige’ i, at de overordnet set – i løbet af det seneste år - har følt sig i godt humør, mens 89 pct. har haft en hverdag fyldt med ting, der interesserer dem. Blot 6 pct. er ’meget uenige’ eller ’uenige’ i, at de oplever deres liv som atleter som meningsfyldte, eller at de har haft lyst til at engagere sig socialt, hvilket indikerer egentlig mistrivsel.

”Overordnet set er det positivt, at langt de fleste atleter trives godt, er afklarede med deres valg og har gode relationer til deres trænere. Det viser, at forbundenes elitearbejde over en bred kam er velfungerende og professionelt, og at der bliver arbejdet godt med atleternes trivsel i hverdagen,” siger Lars Balle Christensen, sportsdirektør i Team Danmark.

Grænseoverskridende adfærd bekymrer

Til gengæld er det alvorligt, at undersøgelsen viser, at 22 pct. har oplevet en eller anden form for grænseoverskridende adfærd inden for det seneste år. Undersøgelsen viser også, at det primært er andre atleter, der udviser adfærd, som opleves som grænseoverskridende. Det er ny viden, som ikke er dokumenteret tidligere.

Man kan ud fra målingen ikke sige noget om karakteren af den grænseoverskridende adfærd, i hvilke miljøer den findes, og om det er særligt udtalt i bestemte aldersgrupper eller køn.

Under alle omstændigheder er tallet for højt, og det skal undersøges nærmere, hvad tallet mere præcist dækker over, siger Lars Balle Christensen.

”22 pct. er et meget højt tal, og det vækker grund til bekymring og handling. Undersøgelsen fortæller ikke, hvad den grænseoverskridende adfærd dækker over, og heldigvis svarer langt de fleste, at det er sket meget sjældent, men det er et tal, vi skal have undersøgt til bunds. Derfor nedsætter vi nu en arbejdsgruppe, hvor vi tager en række initiativer for at afdække, hvad det konkret er for en adfærd, der opleves som grænseoverskridende, og ikke mindst hvordan vi kan undgå, at så mange oplever den slags adfærd i deres træningsmiljøer,” siger Lars Balle Christensen.

Initiativerne vil bl.a. bestå af nye surveys og interviews med atleter og trænere og vil muligvis blive indarbejdet i kommende forskningsprojekter med fokus på mental trivsel i eliteidrætten.

Fokus på præstation og trivsel

Trivselsmålingen, som atleterne har svaret på, indeholdt også et tilbud om anonymt at indberette oplevelser med grænseoverskridende adfærd. Ingen har på baggrund af undersøgelsen henvendt sig til Team Danmark om oplevelser, de ønsker at indberette.

”Elitemiljøer er præget af hård konkurrence og selektion. Det er en præmis, at din holdkammerat også kan være din største konkurrent. Sådan skal det være i eliteidrættens verden, hvis man vil være blandt de bedste, og det stiller store krav til, at der i talent- og elitemiljøerne er fokus på præstation og trivsel med udgangspunkt i sunde værdier,” siger Lars Balle Christensen.

Det er også vigtigt at erkende, at det ikke altid er sjovt og let at være eliteatlet. Der bliver stillet store krav, og man skal træne hårdt, dedikeret og nogle gange bevæge sig helt derud, hvor man skubber til sine grænser, og det kan i korte perioder være ubehageligt at være atlet, forklarer han.

”Alle parametre skal optimeres, hvis du vil være verdens bedste, og det stiller store krav til den enkelte og til trænerne, der skal hjælpe atleten. Men det er en meget væsentlig pointe, at fokus på trivsel og muligheder for at vinde medaljer ikke er hinandens modsætninger. Det kan ikke understreges nok, at atleter i høj trivsel præsterer bedre. Har du glæde ved det, du laver, udvikler du dig positivt. Derfor vil vi bruge trivselsmålingen til at iværksætte initiativer, hvor vi sammen med forbundene arbejder med kultur og værdier, så atleterne i endnu højere grad får mulighed for at udvikle sig i elitemiljøer, vi alle kan være stolte af,” siger han.

Læs mere

Trivselsundersøgelsen kan læses her. 

 

Yderligere

oplysninger

Kontakt

Links

  • Trivselsundersøgelse

    Langt de fleste eliteatleter trives og har det godt. Det viser en helt ny trivselsmåling, der dog også peger på problemer med grænseoverskridende adfærd fra især andre atleter.

Tilmeld dig vores nyhedsmail