Kompetenceudvikling

Det er en central målsætning for Team Danmark at styrke trænernes og sportschefernes faglige niveau og kompetencer. De er afgørende for at sikre træningsmiljøer af højeste kvalitet og sportslig succes.
Vi faciliterer kompetenceudvikling gennem blandt andet uddannelse, inspirationsmøder og netværksgrupper målrettet sportschefer og landstrænere i specialforbundene.
Vores arbejde med kompetenceudvikling af landstrænere og sportschefer i de Team Danmark-støttede specialforbund har fokus på udvikling af træner- og ledelsesmæssige kompetencer hos den enkelte og på organisatorisk udvikling i forbundene.
Team Danmark samarbejder med specialforbundene om udvikling af planer for rekruttering, uddannelse og udvikling af trænere til højeste niveau.
Landstrænere og sportschefer i Team Danmark-støttede specialforbund deltager i Team Danmarks inspirationsmøder og vidensnetværk.
Netværk
I Team Danmarks vidensnetværk samler vi få og relevante landstrænere og sportschefer, så der kan skabes et tillidsfuldt rum, som fremmer gensidig inspiration og læring.
Inspirationsmøder
Inspirationsmøderne er korte oplæg, hvor Team Danmarks faglige eksperter eller andre sætter fokus på relevante temaer, der opstår tæt på praksis.
Video fra seneste inspirationsmøder
Yderligere
information
Kontakt
-
Lars Balle Christensen
Sportsmanager
Telefon:2514-5640
E-mail:lbch@teamdanmark.dk