Uddannelse skaber hele idrætsmennesker

Dilemmaet mellem at dyrke eliteidræt og få en uddannelse

I januar 1987 blev Team Danmarks uddannelsesudvalg etableret med Kurt Trangbæk som formand, og han havde fra starten af fokus på at få politisk opbakning til at skabe en ordning inden for uddannelsessystemet.

”Der var et dilemma mellem det at dyrke eliteidræt, hvor kravene blev mere og mere intensive, og det at få en uddannelse. En af de første ting, jeg gjorde som formand for Team Danmarks uddannelsesudvalg, var at stable en konference på benene, hvor vi samlede de skandinaviske lande og satte fokus på uddannelse og eliteidræt. Det var vigtigt, at undervisningsministeriet var med på idéen, hvis det her skulle lykkes. Jeg sørgede derfor for, at der også deltog repræsentanter fra undervisningsministeriet på konferencen,” fortæller Kurt Trangbæk.

Der havde tidligere været enkeltstående forsøg med eliteidrætsordninger på forskellige studenterkurser rundt omkring i landet, men efter denne konference satte undervisningsministeriet gang i den første brede standardiserede forsøgsordning.

”Der var en række praktiske problemer, der skulle løses. Hvad gjorde man, når en elev i en periode ikke kunne følge undervisningen på grund af konkurrencer eller træning? Hvordan med SU? Hvad med fjernundervisning og supplerende undervisning? Skulle man kunne flytte terminsprøver og eksamener? Det var afgørende, at vi i samarbejde med undervisningsministeriet fik etableret en forsøgsordning, så vi kunne se, hvad der virkede. Det fik sat skub i tingene. Ellers var der gået mindst fem år, før vi var kommet i gang.”

Uddannelse er med til at styrke unge atleter

Der blev fundet løsninger på de praktiske problemer, og ordningen blev vel modtaget hele vejen rundt. I forbund og klubber fik de unge atleter mere tid og overskud til deres sport, uddannelsesinstitutionerne oplevede, at idrætseleverne var målrettede og veltilpassede, forældre og elever var glade for de nye muligheder, og politisk kom der derfor hurtigt en bred accept. Vejen var banet for en permanent ordning, og i 1989 blev ’den sportslige godkendelse’ introduceret.

”De elever, som fik lov til at gå på en forlænget ungdomsuddannelse, var nogen, som af Team Danmark og deres forbund fik godkendt, at de var talenter, som brugte meget tid på deres sport. Deraf opstod begrebet ’den sportslige godkendelse’,” fortæller Kurt Trangbæk og fortsætter:

”Jeg tror, at det har haft en meget stor betydning. Det har været med til at sikre en ansvarlig udvikling af dansk eliteidræt, og jeg er helt overbevist om, at det samtidig har givet et sportsligt løft. Det at tage en uddannelse er også med til at styrke unge eliteidrætsudøvere som atleter. Der er forskningsmæssig dokumentation for, at man får mere ud af sin sport, hvis man også laver noget meningsfuldt ved siden af idrætten.”

Elitesport samler nationen

Den sportslige godkendelse kan i år fejre 30-års fødselsdag, og siden 1989 har mere end 13.000 studerende på ungdomsuddannelserne fået en sportslig godkendelse af Team Danmark. For nogle har det været et skridt på vejen mod verdenstoppen, mens det for andre ikke er lykkedes at slå igennem inden for deres sport. Den sportslige godkendelse har været med til at sikre, at de har kunnet forfølge drømmen om en elitesportskarriere samtidig med, at de har fulgt en ungdomsuddannelse. Ordninger for atleter under uddannelse har således været, og er stadig, en vigtig brik i Team Danmarks arbejde for at sikre en ansvarlig udvikling af eliteidrætsudøvere som hele mennesker.

”Det er jo Team Danmarks opgave at have hånd i hanke med, at eliteidrætsudøvere tager en uddannelse og ikke satser for ensidigt på sporten. Men det er en opgave, der bliver sværere og sværere at løse i takt med, at der er penge og kommercielle interesser involveret i flere og flere sportsgrene,” siger Kurt Trangbæk.

Han er dog ikke i tvivl om, at den sportslige godkendelse og muligheden for en forlænget ungdomsuddannelse også fremover vil være med til at sikre, at unge talenter tager en uddannelse ved siden af elitesportskarrieren.

”Systemet med den sportslige godkendelse og de forlængede ungdomsuddannelser, det er kommet for at blive. Eliteidræt betyder mere og mere i samfundet. Det er blevet anerkendt som en kulturfaktor, der samler nationen og styrker vores selvfølelse som danskere.”