Hvem skal træne fremtidens medaljevindere?

Debatindlæg af Lars Balle Christensen, sportsdirektør i Team Danmark

…

”Spændende, men hvad er dit rigtige arbejde, når du ikke er landstræner?” Det spørgsmål har ikke så få trænere fået stillet, når de fortæller, hvad de arbejder med. For at være træner – endda landstræner – bliver ikke altid anset som et ’rigtigt’ arbejde hos mange danskere.

Det er en skam, for det at være træner på højeste niveau kræver både lederevner, viden, empati og mod til at gå nye veje og sætte sine kompetencer på spil i et internationalt konkurrencemiljø. Og hvis vi i fremtiden skal have lige så meget at samles om og juble over ved EM, VM, OL og andre store sportsbegivenheder, er der brug for flere uddannede og kompetente trænere i dansk idræt. I øjeblikket er det dog svært at tiltrække nye trænertalenter til de højeste træneruddannelser. Og det kan blive et kæmpe problem for udviklingen af fremtidens danske medaljevindere.

Så hvordan får vi flere til at søge ind på træneruddannelserne og bruge tid på at dygtiggøre sig inden for trænerfaget? Økonomien til at ansætte trænere er begrænset, og der er derfor for få professionelle trænerjobs. De jobs, der er, er ofte lavtlønnede og med dårlige arbejdstider og -vilkår. Og helt generelt mangler der anerkendelse af trænererhvervet som profession og attraktiv karrierevej, hvor man har mulighed for stor faglig udvikling inden for områder som blandt andet ledelse, coaching og pædagogik udover det rent sportslige, og hvor man kan få unikke erfaringer og oplevelser med nogle af landets og måske endda verdens bedste inden for deres fag.

Medaljer og mental sundhed

Hvis du spørger en atlet, hvem der har haft størst betydning for hans eller hendes sportslige udvikling og karriere, vil svaret ofte være en træner. Det kan være landstræneren, som har hjulpet atleten til at forløse sit potentiale og tage det sidste skridt op på medaljeskamlen. Det kan også være en talent- eller ungdomstræner, der har fået atleten til at få øjnene op for sit talent. Eller det kan være barndomstræneren i klubben, der tændte en livslang kærlighed til sporten i den unge atlet.

Træneren spiller en afgørende rolle både for den enkelte atlet og for kvaliteten af idrætsmiljøer på alle niveauer lige fra børne- og ungeidrætten til talent- og eliteidræt på højeste plan. Det stiller store krav til trænere i forhold til at yde den optimale støtte og vejledning og understøtte trivsel såvel som sportslig udvikling.

Derfor er der behov for flere og bedre uddannede trænere, hvis vi skal imødekomme atleternes behov på alle udviklingstrin. Der mangler trænere, som har de nødvendige kompetencer til at skabe kvalitet og kontinuitet i klub- og talentmiljøerne samt sikre mental sundhed, trivsel og fastholdelse og styrke udviklingen af fremtidens medaljevindere.

Frivilligheden kan ikke gøre det alene

Vi har rigtig mange dygtige trænere i dansk idræt, og de gør et kolossalt arbejde. Men bortset fra i nogle få store sportsgrene som fodbold, håndbold, golf og svømning er der meget få ansatte trænere, og de trænerjobs, der er, har ofte dårlige arbejdstider, svære arbejdsvilkår og en lav løn, der slet ikke står mål med den indsats, der kræves.

I børne- og ungeidrætten er langt de fleste trænere endda frivillige, og de yder en fantastisk indsats. Men vi kan ikke forlange og forvente af frivillige, at de uddanner sig og tilegner sig kompetencer til at tage det ansvar, som det er at varetage børn og unges trivsel og udvikling i idrætsmiljøerne. Det er ikke optimalt for de unge atleter, og det kan vi ikke byde de frivillige.

Behovet for flere kompetente og uddannede trænere hører altså ikke kun eliteidrætten til, men findes på alle niveauer i dansk idræt. Men frivilligheden kan ikke stå alene. Vi risikerer, at de frivillige i idrætten falder fra og søger andre steder hen, hvis ikke vi får flere uddannede trænere, som kan være med til at sætte rammerne og løfte det overordnede ansvar i klubber og foreninger.

En fælles vision for trænererhvervet i dansk idræt

Dansk idræt har altså brug for flere uddannede trænere. Men skal idrætten løse den udfordring, kræver det en fælles vision for trænererhvervet. Skal vi lykkes med at uddanne flere trænere og skabe flere og mere attraktive jobs til de trænere, der uddanner sig, er det afgørende, at vi får skabt bedre rammer og økonomi omkring trænererhvervet, så det at være træner bliver en attraktiv og anerkendt karrierevej. Derfor prøver vi at tænke kreativt og også kigge ud over idrættens traditionelle institutioner og rammer for at styrke træneruddannelserne og skabe flere attraktive stillinger inden for trænerfaget.

I Team Danmark arbejder vi blandt andet med at skabe en kortere uddannelsesvej for tidligere eliteatleter, som har opbygget mange kompetencer gennem deres sportskarrierer, som de kan tage med sig videre som trænere. Vi forsøger også at etablere kombinationsstillinger i samarbejde med kommuner og forbund. Den model er blandt andet afprøvet med succes i ”Holstebro-projektet”, der blev indledt i 2015, hvor Team Danmark, Dansk Forening for Rosport, Holstebro Roklub og Holstebro Kommune i fællesskab finansierede en fuldtidsansat træner i Holstebro Roklub, som både arbejder med at styrke den lokale talenttræning og gennemføre skoleaktiviteter i kommunens folkeskoler. Vi er også stærkt inspirerede af, hvordan man i Norge har skabt attraktive trænerjobs ved at lave kombinationsstillinger mellem sports- og uddannelsesorganisationer og have et meget stort fokus på kompetenceudvikling blandt trænere. Og af Island, hvor man fra politisk side har prioriteret, at der skal være et idrætstilbud til alle børn og unge, som varetages af højt uddannede trænere, der tager imod eleverne efter skole.

Vi har ambitioner om, at trænermiljøet i Danmark skal være i verdensklasse. Det skal være muligt for trænere at opfylde behovene hos nu- og fremtidens danske atleter, så vi sikrer trivsel, kontinuitet og kvalitet fra klub- og talentmiljøer til de elitemiljøer, hvor fremtidens danske medaljevindere skal findes.

Derfor skal vi gøre op med, at det at være træner bliver set på som en hobby eller fritidsbeskæftigelse. Trænere fortjener at blive anerkendt som højt specialiserede og fagligt professionelle.