Hvad kræver det at lave verdens hurtigste Ironman?
I juni smadrede den danske triatlet, Magnus Ditlev, løbsrekorden ved Challenge Roth og satte med 7 timer, 24 minutter og 40 sekunder en tid, der regnes som verdensrekord på Ironman-distancen. Derfor er Magnus Ditlev også blandt favoritterne, når verdensmesterskaberne i Ironman afholdes 10. september i Nice. Vi har kigget nærmere på Ditlevs vilde rekord og på, hvad det egentlig at lave verdens hurtigste Ironman?
Gennemførsel af Ironman-distancen på 3,8 km svømning, 180 km cykling og 42 km løb på 7 timer, 24 minutter og 40 sekunder og sejr ved Challenge Roth. Et fantastisk resultat og en helt ekstremt krævende præstation af 25-årige Magnus Ditlev ved en af verdens største og mest prestigefulde løb inden for triatlon. Med sin fantomtid slog Ditlev den hidtidige rekord i Roth sat af legenden Jan Frodeno med mere end 10 minutter og tog for andet år i træk titlen i Challenge Roth.
Magnus Ditlev forbereder sig lige nu til verdensmesterskaberne på Ironman-distancen, som traditionelt bliver afholdt på Hawaii, men i år er flyttet til Nice. Op til verdensmesterskaberne har vi kigget nærmere på, hvor meget det egentlig kræver at yde en præstation som den Magnus Ditlev ydede i år ved Challenge Roth.
Unikke tal – selv for en verdensklasseatlet
Det at gennemføre en Ironman kræver en betydelig energiomsætning.
Som optakt til Challenge Roth gennemførte Magnus Ditlev flere tests og målinger i samarbejde med Peter Møller Christensen, der er sportsfysiolog i Team Danmark. Formålet var at simulere den fulde konkurrence og blive klogere på, særligt hvordan Magnus reagerer fysiologisk i den sidste halvdel af konkurrencen, hvor han har været i gang i mere end fire timer.
”Det handler ultimativt om at have den højeste gennemsnitsfart, og der er ”pacing” supervigtigt ift., at Magnus hverken presser farten for meget eller for lidt, men finder det optimale ”race-pace”. Derfor havde vi først fokus på, om Magnus kunne opretholde stabil energiomsætning i det ønskede race-pace, og det gav mulighed for at optimere planen for energi, væskeindtag og temperaturbalance,” fortæller Peter Møller Christensen.
Det udmøntede sig i to lange testdage. Dag et bestod af ca. 45 minutters svømning i Søndersø, 4 timers cykling på Flyvestation Værløse og 30 minutters løb med test hver time. I alt knap 6 timer. Planen var ikke at simulere en Ironman en til en, men at holde Magnus i gang i den forventede mængde tid, som i en virkelig konkurrence.
Dag to bestod af 2 timers cykling med moderat sukkerindtag op til, så det svarede til 4 timer i race-pace. Efterfølgende løb Magnus tre runder i og omkring Brøndbyskoven på hver 10,5 km med test mellem hver runde. I alt et program på knap 5 timer.
38315 KJ – eller 2,7 kg vingummi
Kobler man resultaterne fra testen i ”race-pace” med estimeret energiforbrug i svømning, som er højt, giver det en gennemsnitlig iltoptagelse på ca. 4.2 L/min over konkurrencen. Det kan vi omregne til en estimeret total energiomsætning. Under de testede forhold ved vi, at Magnus har et ”energiudbytte” på ca. 20,5 kJ pr liter iltoptagelse. På den baggrund kan vi beregne Magnus` estimerede energiomsætning under rekordløbet i Roth til næsten 40.000 kJ (4,2 L/min x 20,5 kJ/L = 86 kJ/min (x 445 min) = 38315 kJ). Det svarer til energiindholdet i omtrent 2,7 kg vingummier eller næsten 22 liter Coca-Cola.
Når du skal yde så meget over så mange timer, er det afgørende, at kroppen får den energi og væske, den har behov for.
”Generelt kan man sige, at den konkurrencestrategi, man laver i forhold til væske- og energiindtag, skal være proportionel med udfordringens størrelse. Og når vi taler konkurrence med en varighed på over 7 timer med så høj en energiomsætning, så skal detaljegraden være høj. I tillæg skal man huske, at der oftest konkurreres i varmeforhold over 25°C (hvilket var tilfældet i Roth), så køleteknikker og varmetræning skal også integreres i planen,” siger Peter Møller Christensen
Magnus Ditlev er selv meget bevidst om, hvor vigtig energiindtaget er for hans præstation. Det fylder rigtig meget både op til og under løbe.
”Under racet har vi lavet ekstremt mange tests, og jeg har trænet min krop til at kunne indtage store mængder kulhydrat, mens jeg er i gang. Det er noget af et puslespil, da udfordringen ofte er, at man ikke må få hjælp udefra, så man skal ofte have det (energien red.) med fra start af. Derfor går vi rigtig meget op i, hvor meget energi, vi indtager undervejs, så det er tilrettelagt præcist ned til, hvor mange gram energi, og hvor meget væske, jeg skal have,” fortæller Magnus Ditlev.
Stiller op ved VM for at vinde
Lige om lidt bliver det igen afgørende, om Magnus Ditlev kan ramme sin energi- og væskeplan, når han drager afsted mod årets helt store mål: VM i Frankrig.
”Det har hele tiden været sæsonens helt store mål, men nu hvor vi kunne se, hvor godt det gik i Roth, så vil jeg gøre alt, hvad jeg kan for at kan køre med om sejren ved VM. Jeg stiller op for at vinde. Det handler i høj grad om at ramme dagen, men jeg ved også, at hvis jeg formår at løse alle de små problemer og svære situationer, der opstår, så plejer resultatet også at blive derefter,” slutter Magnus Ditlev.
