Team Danmark-ordning på ungdomsuddannelser skaber balance mellem eliteidræt og uddannelse

Atleter: Ordning skaber ro

Hos svømmeren Emilie Beckmann, der i 2016 afsluttede en HHX på Albertslund Gymnasium, NEXT har ordningen haft stor betydning.

”Ordningen har givet mig ro i maven til at investere tid i min sport. Jeg har aldrig følt, at jeg behøvede at gå på kompromis med hverken uddannelse eller min sportslige karriere. Derfor har jeg også valgt at tage en videregående uddannelse. Jeg har set, hvordan det kan lade sig gøre, og at elitesport ikke behøver at være en begrænsning for uddannelse,” siger Emilie Beckmann.

Rasmus Lund er en del af det succesfulde banelandshold i cykling. Han gik på en fireårig Team Danmark-ordning på Tornbjerg Gymnasium i Odense, hvor han med et ekstra år på gymnasiet fik tid til sociale aktiviteter med venner og familie.

”Jeg fik mulighed for at finde ud af, hvem jeg er som menneske ud over cykelrytteren Rasmus. Ordningen betød, at jeg med færre fag kunne fokusere på at få gode karakterer uden at gå på kompromis med sporten, så jeg i dag kan vælge den uddannelse, jeg drømmer om. Det har været rart at have noget andet at gå op i end cykling. Især når det er gået dårligt, har det været godt at få tankerne fokuseret på noget andet end sporten,” siger Rasmus Lund.

Ordning skal forsat udvikles

Selv om rapporten konkluderer, at Team Danmark-tilbuddene på ungdomsuddannelser skaber gode muligheder for atleterne, er der en række potentialer for udvikling.

”Team Danmark-koordinatorerne på uddannelsesstederne gør et fremragende arbejde og fremhæves helt fortjent af mange atleter. De har meget stor betydning for atleternes trivsel, og de fortjener, at vi hele tiden er med til at udvikle deres kompetencer,” siger Lone Hansen.

Samtidig bruger mange atleter på ungdomsuddannelserne tæt på 80 timer om ugen på uddannelse, sport og arbejde. Dog vælger kun 33 pct. At benytte muligheden for at forlænge uddannelsen med et år.

”Vi vil tage initiativ til dialog med forbund, kommuner og skoler om, hvordan der skabes endnu bedre sammenhæng i atleternes hverdag. Bl.a. skal der ses på muligheder for, at flere atleter vælger at forlænge ungdomsuddannelsen, og hvilke fleksible muligheder øget brug af virtuel undervisning kan give. Det store tidsforbrug, som atleterne giver udtryk for, giver stof til eftertanke. Der skal også være tid til at dyrke for eksempel sociale relationer, som også er vigtige for at skabe sig et balanceret liv som atlet,” siger Lone Hansen.

Rapportens hovedkonklusioner

• Ordningen er meget velfungerende, og den er fuldt integreret i det danske uddannelsessystem. Der er stort kendskab og ejerskab til ordningen fra skoler, atleter, kommuner og forbund. Det betyder også, at det er helt normalt at vælge en Team Danmark-ordning for atleter (ingen stiller spørgsmålstegn).
• Ordningen skaber god sammenhæng mellem sport, skole og socialt liv.
• Atleterne får bedre karakterer, end man kunne forvente med så fuldt et ugeprogram. Det tyder på, at atleterne er gode til at overføre kompetencer fra deres elitesport til uddannelsen.
• De atleter, der vælger en 1-årig forlængelse af deres uddannelse, fastholdes i højere grad i elitesporten, og de har mere tid til både socialt liv og til sporten. For få vælger at forlænge med det ekstra fjerde år. Det betyder, at den enkeltes atlets ugentlige timetal kan blive meget(!) højt
• Samarbejdet mellem skole, klub, forbund, kommuner og Team Danmark gør en stor forskel for atleterne. Samarbejde og koordinering er afgørende for, at den enkelte oplever balance og trivsel.