Danske eliteatleter har dårligere vilkår end konkurrenterne i sammenlignelige lande

Undersøgelsen viser, at dansk eliteidræt er presset til det yderste trods dansk eliteidræts aktuelle høje niveau de seneste år. Helt konkret viser analysen bl.a., at antallet af Danmarks top-8-resultater i de sommerolympiske discipliner er næsten halveret siden 2012.

En bekymrende tendens, som ifølge analysen hovedsageligt skyldes, at vi i Danmark ikke har styrket økonomien til danske eliteatleters rammer og vilkår på samme niveau som sammenlignelige lande. Derfor står de danske atleter i en svær økonomisk situation, forklarer Peter Fabrin, adm. direktør i Team Danmark.

”Medaljer koster penge. Det er virkeligheden i moderne eliteidræt, hvor der både skal investeres i udstyr, teknologi, ekspertressourcer, træningslejre, trænere, men også i bedre set-up, hvor der er fokus på atleternes trivsel og mentale sundhed. Flere af de nationer, atleterne ligger i skarp konkurrence med, har i de seneste år markant styrket eliteidrætten økonomisk, mens vi herhjemme har en stagnerende økonomi til Team Danmark og eliteidrætten. Det har negative konsekvenser for danske atleters medaljehøst samt muligheden for at prioritere indsatser som direkte støtte til atleterne, talentarbejde og rekruttering, udvikling og fastholdelse af trænere,” siger Peter Fabrin.

Analysen sammenligner elitearbejdet i Danmark med fire udvalgte og sammenlignelige lande, Norge, Holland, Irland og New Zealand. Mens Danmarks økonomiske niveau til eliteidrætten har stået stille i to årtier set bort fra løftet på finansloven for 2023, viser undersøgelsen, at de fire andre nationer har oprustet deres investeringer i eliteidrætten markant gennem de seneste år. Holland har fra 2014 til 2022 øget deres direkte statslige støtte til de nationale sportsorganisationer med 49 procent. Tilsvarende er støtten steget med 71 procent i Irland fra 2018 til 2023, 67 procent i New Zealand fra 2014 til 2022, og i Norge er investeringerne til idrætten steget voldsomt de seneste 10 år. I alt investerer Norge over tre mia. i norsk idræt, og derudover er der momsfritagelse til de norske foreninger. Alene støtten til topidrætsgymnasier er på over 50 mio. kr. om året, hvor en betydelig del af beløbet går til ansættelse af professionelle trænere på skolerne.

Må spørge andre lande om hjælp
En af de atleter, der på egen hånd oplever de andre landes massive støtte til deres atleter, er sprinteren Ida Karstoft. Hun fortæller, at hun ofte må spørge andre lande om hjælp til behandlinger, når hun er på træningslejre eller til konkurrencer.
”Jeg kan ofte føle, at jeg allerede er bagud fra start i forhold til mine konkurrenter. Et land som Holland har et helt andet og langt bedre set-up omkring atleterne både i den daglige træning og til mesterskaber. I atletik har vi ofte ikke råd til at have behandlere, trænere og eksperter med, når vi er i udlandet, og det har vores konkurrenter. Det betyder bare vanvittigt meget i forhold til at kunne præstere på højeste niveau, at der er eksperter og trænere omkring atleter, når konkurrencen er på internationalt niveau. At man samtidig skal bekymre sig om sin hverdagsøkonomi, gør det heller ikke lettere, og jeg tror, vi mister mange atleter og resultater, fordi vi ikke har de samme vilkår som atleter i mange andre lande,” siger Ida Karstoft.

Et vigtigt politisk løft – men vi er ikke i mål
I april 2023 præsenterede SVM-regeringen med støtte fra flere partier i finansloven for 2023 et løft af Team Danmarks økonomi med fem mio. kr. i 2023.

”Vi vil gerne igen kvittere for at regeringen og partierne bag finansloven for 2023 løftede Team Danmark økonomi i 2023 med fem mio. kr. Det var det første løft i årtier. Det har afgørende betydning, at vi nu har en regering og en kulturminister, der prioriterer eliteidrætten. Desværre ændrer det ikke på, at økonomien til dansk eliteidræt sakker bagud. Hvis det skal ændres, har vi behov for et betydeligt økonomisk løft på op imod 50 mio. kr. årligt, hvis vi skal følge med sammenlignelige lande og fastholde vores nuværende sportslige niveau. Vi er klar på selv at gøre alt, hvad vi kan for at finde halvdelen af det beløb gennem kommercielle partnere og fonde, men vi mener det er rimeligt, at staten også forpligter sig til et varigt løft af økonomien. Det er samtidig et af vores vigtigste salgsbudskaber til potentielle partnere, at staten også er med til at bidrage med styrket økonomi til Danmarks bedste atleter,” siger Peter Fabrin.

Han understreger samtidig, at det er glædeligt, at regeringen i regeringsgrundlaget og så sent som ved VM i cykling i Skotland prioriterer at tiltrække internationale mesterskaber til Danmark.

”Danske atleter giver os kæmpe oplevelser og er med til at skabe stolthed og fællesskab. Når vi samtidig kan juble og heppe på dem på hjemmebane, gør det kun oplevelserne endnu større og stærkere. Det kræver så til gengæld, at atleterne er klar til at kæmpe med om de sjove placeringer, hvis det hele skal gå op i en højere enhed, og her vil et langsigtet løft af det økonomiske fundament være afgørende,” siger Peter Fabrin.