Elitekommuner
Team Danmarks Elitekommuner udvikler og understøtter lokale talentmiljøer, så unge talenter kan trives og udvikle sig til at kunne begå sig sportsligt på højeste internationale niveau.
Elitekommunerne arbejder tæt sammen med idrætsskoler, lokale ungdomsuddannelser og de videregående uddannelsesinstitutioner for at give talenter mulighed for at kombinere elitesport og uddannelse.
Team Danmarks Elitekommuner
Hver Elitekommune prioriterer udvalgte idrætsgrene, som er godkendt af de enkelte specialforbund. De prioriterede klubber i kommunerne er en del af specialforbundenes samlede talentudviklingsstrategi.
Talentklasser
Talentklasser er særlige klasser på 7.- 9. klassetrin i folkeskolen, hvor undervisningen tilrettelægges, så den understøtter elevernes idrætstalent og langsigtede udvikling og sikrer en sammenhængende hverdag med balance mellem idræt, skole og fritid. Talentklasserne tilbyder et integreret samarbejde, hvor idræt og skole bidrager til en gensidig positiv udvikling. Arbejdet med talentklasserne sker i integreret samarbejde mellem folkeskole, klubber og kommune i tråd med talentHUSET og ATK 2.0.
De unge talenter i talentklasserne bliver styrket både fagligt, sportsligt og socialt, samtidig med at deres glæde ved at gå i skole øges. Uddannelse og sportslig udvikling går hånd i hånd, og eleverne i talentklasserne orienterer sig i høj grad mod et fremtidigt dual career-forløb. Således bidrager talentklasserne til en social og samfundsmæssig forsvarlig udvikling af unge idrætstalenter.
Læs og download Team Danmarks Talentklassekoncept her
I tillæg til Talentklasserne har Team Danmark i samarbejde med Danmarks Idrætsforbund og VIA University College et koncept for Idrætsskoler fra 0.-9. klassetrin for alle elever uanset idrætsligt niveau. Konceptet indeholder kompetenceudvikling for lærere, og minimum 4-6 timers ugentlig idræt med høj kvalitet.
Sportsernæring i Team Danmarks Elitekommuner
Team Danmark udbyder i samarbejde med Elitekommunerne kursus inden for sportsernæring målrettet talenter og atleter mellem 15 og 20 år, som typisk er på en ungdomsuddannelse.
Kontakter
og ressourcer
Kontakter
-
Anette Marfelt
Sekretær
Telefon:2672-7456
E-mail:[email protected] -
Christina Teller
Faglig leder, Karriere og Talentudvikling
Telefon:2326-7610
E-mail:[email protected]
Links
-
Elitekommunekoncept
Team Danmark har udarbejdet et koncept for vores samarbejde om det lokale talent- og elitearbejde med Elitekommuner over hele landet.
-
Basalkurser
Team Danmark udbyder i samarbejde med Elitekommunerne basalkurser i sportsernæring, sportsskader og sportspsykologi.
-
Uddannelse
Team Danmark samarbejder med Elitekommunerne om at skabe fleksible vilkår for atleter under uddannelse.
-
Talentarbejde
Elitekommunerne spiller en vigtig rolle i Team Danmarks arbejde med aldersrelateret træning.